Verdens bedste sommer

Verdens bedste sommer

Du danske sommer, jeg elsker dig! I dag er sidste dag. Sidste dag i en helt og aldeles skøn sommerferie. Jeg.Vil.Ikke.Tilbage.På.Job!!! Piv!

På feriens førstedag fortalte jeg om alle de ting, som gør en god sommer for mig. Og jeg kan med stolthed sige, at stort set alt på listen er opfyldt. Der har været havvand og havnebad, sand mellem tærerne – ja over hele kroppen. Der har været Jordbær, ærter, nye kartofler, mad under åben himmel. Der har været kærestetid, løbeture og en klædelig optimisme, som jeg håber kan vare måneder endnu.
Det eneste, det har skortet på er havearbejde, fordi det hele har været så tørt, at det ikke rigtig gav mening – og så har der klart været for lidt Asti i glassene. Det sidste må der seriøst gøres noget ved. Måske det bliver nødvendigt at drukne sorgerne over at hverdagen går i gang igen. For fuld styrke.

Vi har bygget en terrasse til huset. Vi har lært en dreng at cykle selv. Vi har brugt hver en given lejlighed til at bade og være ude i det skønne solskinsvejr. Vi har haft legeaftaler. Vi har besøgt venner og haft dem på besøg. Vi har boet på hotel og har været i Legoland. Vi har vandret og shoppet. Vi har været på restauranter og vi har sover i telt. Alt i alt har vi nydt livet og det helt igennem skønne vejr, vi har haft i år.

3 uger er gået og jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage og gøre det hele om igen. Hvert eneste minut. Hvert eneste sekund.

Jeg ved, at der venter hasteopgaver og stramme deadlines fra det øjeblik, jeg åbner mailboksen i morgen tidlig. Jeg ved, at der er meget mindre tid og mange ting, vi skal nå, når skolen også starter. Jeg ved, at vi tager en tur mere i hamsterhjulet, hvor nogle ting på en eller anden måde synes at gå igen – både de gode og dem, man gerne ville være for uden. Jeg ved det, selv om jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at glemme det de seneste uger.

Men efter som jeg ikke har vundet den store gevinst i EuroJackpot, og desværre ikke kan leve af min blotte tilstedeværelse, så er der nok ingen vej uden om at møde op på jobbet i morgen. Tilbage til hverdagen, tilbage til børnehavelivet og ikke mindst skolelivet som mor til en 1. klasser! Det er altså lidt vildt, synes jeg. Hvad mon det vil byde?

Hverdagen kommer! Mellem dig og mig sagt, er det så ok allerede at glæde sig lidt til juleferien?????

10 ting, der er sommerferie for mig

10 ting, der er sommerferie for mig

I går aftes fik jeg endelig sommerferie. Wuhuuuu! Årh mand, den havde ladet vente længe på sig! 3,5 uger hjemme sammmen med de sødeste. Det er årets højdepunkt.

Vi er mega fans af staycation om sommeren. Eller sådan generelt. Når jeg nærmest hver dag føler, at andre eller andet stryer mit liv, i stedet for at jeg selv sætter kursen på GPS’en, så har jeg ikke overskud til at planlægge en eksotisk og Instagramvenlig ferie med snorkling, øhop og sightseeing. Det må komme på et tidspunkt og heldigvis er mine unger ikke gamle nok til at stille spørgsmålstegn ved det.

Vi skal ikke sidde i sofaen eller havestolen alle tre uger, men i hvert fald en god del af dem. Der skal i hvert fald være et passende antal dage, hvor man ikke behøver kigge på klokken. Dage hvor ingen venter eller forventer.

Danmark er for mig dejligst om sommeren og derfor har jeg slet ikke lyst til at forlade landet. Der er mindst 100 ting at tage sig til på frivillig basis, hvis man altså skulle få lyst til at rejse sig fra havestolen. Min top-10 over ting, en fuldendt sommerferie skal indeholde er:

  • Sand imellem tærerne og saltvand på kroppen:
    Jeg elsker-elsker-elsker de danske strande og viser gladeligt både kejsersnitar og strækmærker på lårbasserne frem, hvis blot jeg kan kaste mig i bølgen blå. Jeg vil 100 gange hellere bade i havvand, end jeg vil henlæbe mig til en klorstinkende svømmehal med tis i vandet. Boede jeg tættere på vandet, er jeg ret sikker på, at jeg ville blive helårsbader.
  • Aftensmad ved vandet:
    Jeg sejlede en del som ung (hvilket nok også forklarer min kærlighed til havvand). Her var der noget magisk over at sidde og nyde aftensmaden med udsigt over en himmel, som gradvist ændrede farve til nattens toner. Lyden af bølger, måger og andre menneskers småsludren. Kogte majskolber, godt brød, friske rejer eller et stykke røget laks. Om det så er på en havnemole eller på stranden, det spiller ingen rolle.
  • Lange morgener på ubestemt tid: 
    Det er fedt, når klokken, mobiltelefonen eller kalenderen ikke betyder miget. Når man er i nattøj hele dagen og leger at virkeligheden ikke findes. At ligge på sofaen og se en film eller læse en lang kapitelbog med ungerne – fuldstændig ligeglad med spisetider og gøremål. At blive vækket af arvingerne før kl. 6 (den del ændrer sig ikke, blot fordi det er ferie) og til sin store overraskelse kigge på uret “lidt senere” og se, at klokken pludselig er 14.30 – for så at læse videre, da der jo ikke er noget, vi skal nå og at det ikke kan betale sig at tage nattøjet af igen.
  • Jordbær, ærter, vandmelon, majskolber, nye kartofler – og kold Asti:
    Det behøver vidst ingen forklaring, vel?
  • Løbeture med overskud:
    Min kærlighed til løb fylder ikke så meget på bloggen. Løb er mit frirum og i ferierne er jeg ikke henlagt til at løbe kl. 20.30, når ungerne er faldet i søvn og opvasken er taget.
    Det startede som en erkendelse af, at det var dyrt at forære Fitness.dk 259 kr. hver måned, når jeg kun kom 1 eller ingen gange, efter at jeg fik mit første barn. Før hun blev født, så jeg mig selv i centeret – fit – of course – og i fuld gang med at træne, imens hun sov sødt. Det lykkedes dog aldrig. Jeg havde ikke godt sovende børn, lette og overskudsfyldte barsler eller en mand, som gladeligt tog de små, imens jeg fik et par timer til mig selv. En dag blev det for meget og jeg smed i arrigskab et par løbesko på og forsøgte at flygte fra det hele. I hvert fald i en time. Jeg nåede ikke så langt væk, før jeg egentlig savnede dem igen. Men jeg kom i tanke om, at jeg vidst nok var mega god til at løbe, da jeg var yngre. Den del af mig, der lå før børn og barsel, kunne jeg nærmest ikke huske. Og så løb jeg noget mere – og gør det stadig. Faktisk ret godt, i al ydmyghed.
  • At sige nej:
    I ferierne kan man ellers sige ja til meget mere end i hverdagen. Men for at sige ja til det, jeg gerne vil, kræver det også, at jeg siger nej. Nej til andres behov for at se mig og min familie, hvis vi ikke har lyst eller ikke orker det. Nej til dårlig samvittighed – eller et forsøg på det i hvert fald. Nej til arbejdstelefonen og -mailen. Og nej til ungerne, når de for gang nr. 100 råber af hinanden eller råber: “Moar, kom lige og se”. Misforstå ikke: Jeg vil hjertens gerne se mine og høre mine unger, men ikke 30 gange i løbet af en kop kaffe eller for den mindste streg på tegningen. Det er altså helt ok bare at sidde og ikke være til rådighed.
  • Kærestetid:
    Min mand og jeg har kærestetid 1-2 gange om året. Den måde, vores familier er og ser ud på, giver ikke rum for små ferier ved og med bedsteforældrene eller en weekend fri en gang imellem. Vi elsker vores unger, og vi er sammen med dem mellem 360 og 363 dage om året. Og lige præcis derfor er de 24-48 timers kærestetid, vi ofte er heldige at kunne få i sommerferien, hellig. Vi plejer at sætte os i bilen og køre ud efter næsen – første gang kører vi til højre og næste gang til venstre – og så ender vi et eller andet sted, vi enten kommer i tanke om eller endnu ikke kender. Bare det er et sted, hvor man kan holde i hånden og snakke sammen uforstyrret. Det er klart en af de ting ved sommeren, som jeg holder allermest af.
  • Havearbejde: 
    Den havde du nok ikke set komme, hva’? Men der er også en frihed i at gå og luge og rydde eller male og reparere og se, hvor langt man kommer. Jeg arbejder med ord, viden og koncepter, og når jeg går hjem fra arbejde, kan jeg ikke altid fisisk se, hvad jeg egentlig har udrettet. Den vare jeg sælger er vigtig, men den kan ikke altid måles og vejes lige nu og her. Når jeg luger haven, kan jeg se, hvor langt jeg er kommet. Når jeg maler er det det samme. Når jeg reparerer eller bygger, står der oftest et færdigt realutat, jeg kan se og føle på. Det føles godt.
  • Optimisme:
    Sommerferie er lidt som nytåret. Det er en form for skæringsdato for at forandre noget, der ikke er hensigtsmæssigt eller at drømme om noget nyt. Det er en pause fra hverdagen, hvor man har tid og mulighed for at stoppe op og mærke rigtig efter, hvad det er man vil. Det er sørgerligt at indrømme, men det er først i de store ferier, jeg kan mærke mig selv igen. Når hamsterhjulet står stille.
    Der er en optimisme omkring sommeren, hvor lyset, tiden og friheden får mig til at drømme og tænke og mærke ekstra efter. Som ungerne synger den sidste fredag inden ferien: “Alt det vi har lært, alt det der var så svært, skal vi glemme, for hovedet skal ha’ ro”.
  • Kærlighed:
    Ferie giver mere plads til den kærlighed, som er der, men som indimellem har lidt trange kår i en hektisk hverdag. Det værende kærlighed til mine børn og ekstra meget tid til at fortælle og vise dem det, kærlighed til min mand og til at huske på, at der er mere end børnene og et realkreditlån, der binder os sammen, kærlighed til mine to katte, som på alle måder viser mig deres kærlighed og hengivenhed efter en travl dag. Og kærlighed til mig selv. For når jeg er afslappet og i balance, virker de begyndende rynker ikke så tydelige igen, de kilo som aldrig forlod min krop efter 2. graviditet generer ikke så meget og de gråhår udlignes af solen. Kort sagt, så kan jeg i de store ferier igen begynde at mærke, hvem jeg er og hvem jeg er blevet efter 7 år som mor, små 13 år som kone/kæreste og snart 37 år som menneske.

Det skarpe øje vil sandsynligvis have set en tendens. Det handler mere eller mindre om at manglende tid spænder ben for en hel del godt. At man kan knokle nok så meget i hverdagen i et moderne konsulentjob og nogen gange gå hjem og være i tvivl om, hvor meget man konkret har udført – sådan for real – og hvor man egentlig er på vej hen. At selv om jeg er sammen med min mand og mine børn stort set alle årets dage – og mig selv ditto alle f*cking 365 – så kan jeg stadig føle mig lidt fremmed i eget liv, når tid og overskud til for alvor at mærke efter og stoppe op indimellem mangler.

Man burde seriøst kunne tage en hel måned ud af kalenderen mindst én gang om året og komme helt ned på jorden igen og føle frihed, så man ikke er henvist til kun at drømme om at vinde den næste EuroJackpot og skride fra jobbet for good.

Men for nu kan både jobbet og telefonen rende og hoppe frem til 2. august. Vejret ser det jo ikke ud til, at man kan klage over, så bare kom an, sommerferie. Jeg er SÅ klar til dig!

God ferie, derude!

Aaaaah….

Ferie, ferie, ferie! Slap nu af, du har fri og drik en drink, du ka’ li’! Op mod solen ler vi, den har fa’me bare at skinne til ferien er forbi!

Jeg overlevede! Skål på det!

Hvad drikker jeg så? Jo, det skal jeg sige dig. Iskaffe med Bailey’s:

1 kop afkølet kaffe (lidt til den stærke side), en skvis mælk, Bailey’s efter smag (eller behov), et glas og en håndfuld isterninger. Voila!

Selv tak!

(Og ja, der trænger til at blive luget ukrudt på terrassen)

Summen af en sommerferie

Jeg vil ikke! Jeg viiiiil ikke! Jeg VIL ikke på arbejde på mandag! Jeg føler mig slet, slet ikke færdig med at holde ferie. Min krop og mit sind har ikke fået nok. Jeg føler mig slet ikke afslappet nok/klar nok/udhvilet nok til frivilligt at åbne min mailboks og tage imod problemer af større eller mindre grad, som skal løses. Helst allerede i går. Det bliver sgu lidt tungt! Mine skuldre er endnu ikke sænket. Seriøst: Jeg spænder op som om musklerne var alt for korte! Jeg sover stadig rigtig dårligt, og bliver lidt skidt tilpas, hver gang jeg tænker på, at der nu venter mere eller mindre et halvt års arbejde før en “rigtig” ferie igen. Det er til at tude over.

Madpakker som skal smøres, madplaner som tilgodeser familiens kalender, tasker skal pakkes og vi skal ud af døren på et bestemt tidspunkt. SUK… Om lidt over 24 timer er ferien forbi.

Børnene er først nu ved at finde et leje, hvor de kan lege selv og sammen, uden konstant at slås eller søge vores voksne deltagelse i leg eller underholdning. De er med andre ord først ved at komme så langt ned i gear, at de også sænker deres parader fra institutionslivets pulserende liv. Det klæder dem ellers ret meget ikke at slås som vanvittige og håndhæve millimeterdemokrati til den store guldmedalje. Det lærer jeg simpelthen aldrig at forstå. Opturen er, at ingen af dem har været syge (7-9-13) eller været på skadestuen eller sådan noget.

Der er blevet ryddet ud i en del af gemmerne, hvilket letter både fysisk og mentalt. Gud, hvor er der meget lort, man gemmer, men aldrig kommer til at benytte igen. Jeg tror, halvdelen af vores kælderrum forsvandt til genbrug eller lossepladsen. Ungernes værelser og tøj fik også en grundig gennemgang. De er vokset som ukrudtet i mine staudebede, er de! Naboens børn fik en del, genbrugsbutikken resten og til min store begejstring, kunne jeg konstatere, at vi har to termosæt og to stort set ubrugte flyverdragter til yngstebarnet til vinter. Yay arvetøj!

Familiebesøg har jeg stort set ikke orket. Sad but true. De bor forholdsvis tæt på, så vi ser hinanden løbende, og ferien skal jo byde på forandring, ikke? For mit vedkommende en lille pause fra den familie, jeg ikke deler hus med.

Hvad har den så bestået af, den ferie? Jo, ser du. De seneste 21 dage fordeler sig sådan her:

  • Antal skønne dage i sommerhus: 4
  • Antal timer uden børn: 24
  • Antal husdyr, som ikke længere er i blandt os: 1 🙁
  • Antal glas kold Asti drukket på terrassen: 0 (#damnit)
  • Antal kilometer intervalløb gennemført: 52,2 km.
  • Antal middagslure sovet eller forsøgt: 5-6 stykker
  • Antal nætter sovet igennem: 3
  • Antal ture i Legoland: 2
  • Antal stykker tøj syet færdigt: 2
  • Antal akavede familiebesøg: 1
  • Antal tøseture med ældstebarnet til København: 1
  • Antal aftenbadeture ved stranden: 3
  • Antal kæresteture til London bestilt: 1
  • Antal pas bestilt 4,5 år før tid: 1
  • Antal gange hvor jeg har drømt om at sende børnene i daginstitution – baaare lige én enkelt dag, men ikke har gjort det: 5
  • Antal Netflix-serier testet og ikke fundet i min smag: 4
  • Antal gange jeg har forsøgt at tale fornuft til min trodsige to-årige: Uden for skala
  • Antal timer sønnike har skreget hysterisk i trods: Jeg magter slet ikke at tælle…
  • Antal gange sønnike har sagt: “Mig elsker dig, mor”: Utallige ( <3 <3 )
  • Antal gange, jeg har fået af vide af ældstepigen, at jeg er kedelig/ikke leger nok/er dum: Uden for skala
  • Antal gange jeg er gået en aftentur under dække af, at jeg trængte til at restituere benene aktivt efter intervalløb, men i virkeligheden bare har cravet bland-selv-slik big time: 10
  • Antal ture i badeland: 4 (Fu*k dig, danske sommervejr)
  • Antal is spist: 4
  • Antal gange jeg har rystet på hovedet af Pokemon Go-“jægere” (inklusiv ham, jeg er gift med): Nok til at få den hovedpine, jeg ikke fik af at pimpe Asti
  • Antal timer helt uden mand og børn: 5
  • Antal øvrige lande besøgt: 0
  • Antal kopper kaffe drukket – hjemmebrygget og over-priced: Præcis nok til ikke at slå mig ihjel
  • Antal gange jeg har fantaseret om ikke at møde på job på mandag: Flere end 21 – mindst én gang om dagen
  • Antal ferier, jeg sammenlagt gerne ville gøre om igen: 1

 

 

Hverdagsflugt

Et vellykket get-away fra hverdagens trummerum er vel overstået. Nymindegab og Nr. Nebel kom, så og sejrede, og bød på en ganske fin deal bestående af sommerhytte (hus er nok så meget sagt), fri adgang til badeland, skøn natur og en overkommelig afstand til et af de steder i kongeriget Danmark, jeg bedst kan lide: Vesterhavet. Det var en lidt spontan beslutning, da vi nok havde luret på et sommerhus i det vestjyske, men havde lurepasset lige længe nok til, at priserne var tredoblet lige op til industriferien. Men så dukkede dette op og det har været ganske fortræffeligt. Vi trængte bare til at komme væk fra husets vægge, regnen, ungernes noget nær konstante kampe og følelsen af ikke at give vores børn en “ordentlig” sommerferie, blot fordi mor og far mest af alt var så trætte, at vi ikke drømte om andet end tre uger på langs. Den går bare ikke med børn i huset.

Børnenes brok og særegne evne til at vågne om natten og stadig være friske som havørne kl. 5.15 tog med på ferie, men ellers føltes Vestjylland faktisk ganske eksotisk. Nok vartede jeg stadig op og tørrede op, men det var ikke helt lige så træls som hjemme.

Vi besluttede os for at dele os og børnene lidt op i løbet af dagene. Selv om der kun er 2,5 år imellem dem, så er springet imellem 2,5 og 5 år stort, når det gælder oplevelser og udfordringer. Soppebassinet er ikke så hot som den vilde vandrutsjebane helt oppe under loftet, som udfordrer mors højdeskræk og som får maven til at kilde, så man fniser og hviner. Det viste sig at være en klog beslutning, og det gav også tid til at se og høre langt mere end at tale til fornuft. Jeg kunne godt have brugt lidt mere alenetid med Ældstepigen, for det var overvejende fars pige og mors dreng – af nemheds skyld, da far et mere hooked på klorvand, end jeg er og lillemanden p.t. kun kan udføre basale færdigheder, hvis mor er inden for rækkevidde. Vi valgte med andre ord den løsning, som gav færrest problemer. Der er rigeligt af kilder til dem i forvejen.

Brunch, badeland, bare tæer i vesterhavsvand. Hoppepuder og andre herligheder – helt enkelt og uden glitter eller glamour. Det var rart! Jeg er ikke en døjt mere udhvilet – snarere tværtimod. Men det føltes godt at give børnene noget andet. At give dem noget at fortælle om og forhåbentlig huske. Det er ikke fordi vi ikke har råd til at give dem en årlig ferie syd på. Vi har bare indtil nu ikke haft overskuddet til det. Vi har prioriteret ro frem for rejser. Fordi vi har haft brug for det.

Hjemme igen venter vasketøjet i kælderen. Men der venter også endnu to ugers ferie. Yay! Der er kun ganske få planer for dem – med vilje – fordi jeg bare gerne vil sidde og nørkle ved symaskinen eller rode i haven og have plads til den spontane tur til stranden eller Legoland. Forhåbentlig kommer der også et strejf af varme og sommervejr i stedet for regn og gråvejr. Det ville da være sjovere. Jeg mangler stadig at sende ungerne ud i haven kl. 8 kun iført shorts og solcreme – det er indbefattet af sommerferie på højde med friske danske jordbær og nye kartofler.

Værested for dagdrømmere

Så så man lige mig få sommerferie! Udsigt til 3 uger i det danske wannabe efterårsvejr sammen med slyngenynglen og en lille del af tiden også barnefaderen. 3 uger, med praktiske opgaver og oprydning med hård hånd – og ellers udflugter, haveliv, legepladser, legeaftaler og ret mange is. Ingen udenlandsrejser eller fancy sommerhuse eller uger, hvor bedsteforældrene tager ungerne med på ferie.

Ældstebarnet er ved at gå ud af sit gode skind af bare mangel på legekammerater i hendes optik (selv om der har været 3 spontane legeaftaler på en uge). Troede egentlig først, det startede senere i livet, at man var ved at DØ af kedsomhed ved tanken om 3 ugers ferie med forældrene… Yngstebarnet hærger som sædvanligt alt, hvad han kan komme til på sin vej og står glad og fro op kl. 5 hver morgen. Man skulle jo nødig spilde tiden…ZZzZZ

Et af de projekter, der stod på listen over gøremål i ferien, var at forvandle en gammel boksmadras til en skøn daybed, der skal pryde vores udestue, der er et levn fra den tidligere ejer af huset. Lad os sige det, som det er: Han var ingen Byggemand Bob – og en forholdvis vægelsindet mand, der ikke helt kunne bestemme sig for, om den skulle være halvtag, terrasse med sider eller en udestue og manglede evnerne til at tilføje en (ret) nødvendig portion finish, så den er mere eller mindre, hvad man vel kan kalde en øjebæ. Manden (altså min) gik amok på mængderne af rod i udestuen i sidste uge – nok lidt i desperation over at have to børn på for lidt plads, og udestuen i den forstand tjener det noble formål, at minde os om ønsket om en tilbygning – og imens vi drømmer – et kærkomment sted for ungerne at rykke legen og dermed også mængden af legetøj ud. Vi har ellers mest brugt den til opbevaring af pap og ting, der skulle på lossepladsen og til tørrerum. Men nu er den fint opryddet og har fået nyt tæppe på!

Hvem skulle have troet, at inspirationen kunne slå mig en fredag efter arbejde – med en ny og ubrugt sommerferie i baggagen – og at ungerne artede sig i en sådan grad, at jeg kunne sætte mig ved symaskinen og producere 5 kæmpe-puder til “projekt daybed”. Fandt et vattæppe og en bunke hyggetæpper frem fra gemmerne og voila! Første etape af rummets forvandligt er gennemført! Gennemført, siger jeg. Ikke blot et påbegyndt projekt, der strander, fordi børnenes og hverdagens behov tager over.

Næste etape byder på små hylder mellem ruderne, hvorpå der kan være grønne slyngplanter og krydderurter, samt at finde et lille bord til kaffen (ikke at forglemme!).

Men indtil da vil jeg smide mig her og nyde, at jeg rent faktisk fuldførte noget og fik en lille følelse af overskud. Og håbe inderligt på, at de to små banditter vil give mig flere af sådanne stunder, de næste tre uger!

(pssssst…luk lige øjnene for det knæhøje græs og ukrudtet i haven, ikke?)

Uden for lands lov og ret

Er hun død? Har hun forladt alle os læsere i et endeløst tomrum, nu hvor vi bedst sad og ventede på et nyt spændende indlæg fra provinsen??? Nej nej – jeg har bare været på ferie! Sådan som i uden for lands lov og ret, ude i et landskab af knæhøjt græs, flåtfare (living on the edge…!) og uden nogen som helst form for internetdækning. Stod jeg med min smartphone højt hævet og vadede jeg området igennem i håb om dækning? Tjooooow, det er nok set og sket…

Helt derude, hvor DAB-radioen måtte stå af og Radio Skive og Radio Viborg skrattende kæmpede om, hvem der kunne spille flest ’90’er hits i streg.

Sommerhusferie; lavpraktisk uden moderne teknologi og TV, køjesenge og med langt til nærmeste indkøbsmulighed. Men ved du hvad? Det var såmen ganske befriende. Efter nogle timers gåen rundt om sig selv og ubeslutsomhed, var det faktisk mere end ok, at sidde og spille spil og læse amerikanske klassikere og lytte til stilheden. For der var godt nok stille.

Barnet elskede det. Løb rundt i bar røv og undertrøje med armene over hovedet og skreg “SOMMERHUS!”. Vi havde glemt legetøjet hjemme, som de organiserede forældre, vi er. Men det gjorde heller ikke noget, for skovsnegle, kopper og tallerkener og en pind at slå til blade med var helt fint. Ikke noget tud, piv eller kamp om at spise aftensmad. Se det kunne jeg godt vænne mig til.

Lange gåture omkring fjorden, ind imellem synet af andre levende væsner og ellers bare blæst i håret og intet, vi skulle nå. Både en lise for sjælen og en udfordring, når der skal arbejdes på kommunikationen i parforholdet. Men halleluja for ingen tablet, ingen sportsresultater eller computerspil. Det kunne jeg også godt vænne mig til!

Du får lige et par snap shots fra de seværdigheder, man kan opleve derude i intetheden – og det er altså alligevel ikke småting…

Ferie uden for lands lov og ret Hjarbæk fjord Seværdigheder uden for lands lov og ret

På en stille mandag

…tilbage på job efter 3 ugers sommerferie, kan ens hjerne få lov at slå krøller og sanserne vandrer indimellem lidt af deres egne veje.
Efter 3 uger i selskab med verdens 8. vidunder, hvor legepladsen, børnesange og sandkassen har været holdeplads for min mentale aktivitet og hvor der er skiftet utallige bleer (hold da op, hvor man hurtigt glemmer dagens dont i Barselsland!), så skal man lige indstilles på den rette frekvens igen.
Har åbenbart været så langt fra jobbet, at jeg ikke kunne huske omstillingens nummer på jobbet og jeg svarede telefonen med “Det er Mette” i stedet for den officielle jobmæssige hilsen. Så har jeg alligevel holdt ferie, selv om det til tider ikke føles som så.

Men når man så sidder og prøver at få hjernen tilbage i de rette folder og kæmper en utrættelig kamp med inboxen, der ellers ser ud til at prøve at overtage verdensherredømmet, ja så lægger man bl.a. mærke til følgende:

  • At arbejdskaffen ikke smager ret godt
  • At der lugter enormt meget af herre-deodorant fra flere af chefkontorerne (…det er også mænd, der betræder de fleste af dem…).
  • At der bliver spillet utroligt meget Rasmus Seebach i radioen og at jeg trods min musiksmag ligger et sted langt hårdere derfra, tager mig selv i at nynne med på omkvædet (total P&G-model: Bare der er nok af det, så skal forbrugerne nok købe det).
  • At man mister tidsfornemmelsen, når ens kollegaer er på ferie og man sidder muttersalene (frataget selskabet af Hr. Seebach)
  • At man egentlig glemmer hurtigt
  • At det er møghamrende træls, når der er bøvl med kopimaskinen og ingen at spørge om hjælp
  • At man til trods for ovenstående når en del, når der ikke er ret mange til at komme med nye opgaver

Og så prøver jeg ikke at tænke så meget på, at min lille datter og farmand er i Zoo med farmor og farfar og hygger sig i det vildt gode vejr, som selvfølgelig kommer den dag, jeg skal tilbage bag skrivebordet. Life is a bitch…