Sommeraftener

Sommeraftener

Jeg knus-elsker sommer og især sommeraftener. Der er noget ganske magisk over lyset, luftens varme, legen og den tid, som synes at være længere end resten af årets dage. Det føles som en synd at sidde inde på kontoret hele dagen, når Danmark tilsmiles med så fantastisk vejt. Det er jo en rum tid siden, vi havde i nærheden af en hæderlig sommer! Men pengene tjener jo ikke sig selv. Desværre.

Min have, mine jordbær og min nyanlagte græsplæn gisper efter vand, men mig, jeg suger solen til mig, når jeg har fri. At have så godt vejr i maj og starten af juni føles som om, man laver overtræk på kontoen. At man bruger af sommerferiens sol, før den overhovedet er startet. For Christ’s sake – det regnede jo non-stop sidste år! GISP!!!

Overtræk eller ej – jeg ELSKER det! Jeg elsker at høre ungerne juble i badebasinet, imens jeg klipper ned og luger ukrudt og tuller rundt i haven. Jeg elsker at se deres fryd, når de splitterravende nøgne spæner efter hinanden med haveslangen. Jeg elsker at se dem dejse omkund i vores seng, når de har brugt alle kræfterne. Og jeg elsker at være i haven til det bliver køligt, men ikke mørkt.

Jeg føler mig fri og stærk på en anden måde, når solen og varmen har fat. Trætheden føles ikke på samme måde drænende, og jeg føler mig anderledes fri og fuld af selvtillid, når fuglenen synger, imens jeg ligger og lytter på trampolinen efter løbeturen eller havearbejdet.

For min haves skyld kan jeg godt tage nogle dage med regn. Hvis altså bare solen lover at komme igen og skinne hele juli måned, så mine børn kan få somre, som jeg husker mine i barndommen. Sol, solbær, sjov og saftevand i skyggen. Strand, sand, vand og mini-golf. Blommer og sommeræbler, grill og snobrød.

Jeg elsker sommeren og jeg glæder mig VILDT til det bliver juli og jeg løber ud fra kontoret og ud i et mekka af tid og frihed og samvær med mine nære og kære. Hvis det skulle blive i fuld sol, så skulle jeg være så evigt taknemmelig <3

 

En hilsen fra Vandkantsdanmark

Er der noget som en tur til stranden, lyden af bølgernes konstante brusen og en skøn sommerbrise, der kan få ægteskabelige udfordringer, bekymringer og tanker til at forsvinde som dug for solen? Nej, vel?

Især ikke, når man deler øjeblikket med det lille menneske, som er en direkte forlængelse af én selv fysisk og mentalt og som man for intet i verden vil undvære. Når man får lov at opleve hendes første møde med havet, der for mig altid har haft en magisk tiltrækning. Se hendes begejstring og høre hende hvine af fryd, for hver en bølge, der rammer hendes små buttede fødder. Se hende opslugt af legen, og vandet og spanden og sandet.

Så skal man bare sidde og nyde øjeblikket. Suge til sig af alt det gode, der i dette øjeblik tildeles undertegnede. Se, se det er ren zen for sjælen!

God sommer!

En hilsen fra Vandkantsdanmark