Jule-detox

Jule-detox

Shiiiit! Min krop har brug for en jule-detox! Detox fra sukker og chokolade. Detox fra cola og Asti i lind strøm nytårs aften. Detox fra hjemmetid med ungerne. Detox fra et slukket vækkeur. Detox fra kaffe og dage i nattøj og detox fra gaver (selv om jeg er et relativt nøjsomt og taknemmeligt menneske, er det altså fedt at blive forkælet én gang om året, når man nu skal have fødselsdag og jul næsten oven i hinanden :-)).

Og det er så fuldstændig løgn. Jeg er simpelthen svært afhængig af alle dele – og jeg kunne  nyde det hele HVER DAG, hvis det skulle være!

Det er godt, jeg ikke lavede et nytårsforsæt om ikke at spise chokolade og drikke cola. Det ville være håbløst og i så fald brudt lige nu. Gensynet med hverdagen har ikke været glædeligt. Ok, det har heller ikke været helt hæsligt, men altså: Jeg skulle med glæde tage 11 dage mere.

Den ro og tid, der var i julen, var ekstremt vanedannende. Jeg nød SÅ meget ikke at have særlig mange planer. Det tror jeg også, mine børn gjorde. Den ældste havde nogle legeaftaler og vi havde også enkelte visit hos familie og venner. Men mest af alt var vi hjemme. Hun har været på nippet til at tude hver morgen i denne uge, uden helt at kunne sætte en finger på, hvad der er galt. Bliver jeg bekymret: JEP! Her til aften var der pludselig tårer i øjenkrogene igen inden sengetid. “Jeg vil bare gerne have fri sammen med dig, mor. En dag, hvor vi ikke skal noget”, snøftede hun.

Se dér lå hunden begravet. Hun er glad for skolen, men jeg tror, overgangen mellem hjemme og nærvær og hverdagen på godt og ondt har været stejl for hende. Også for hende.

Hverdagen er chokstartet. Ungerne sover meget lidt trods deres fremskredne alder, og jeg har kompenseret med sukker og kaffe. No news there. Jeg er priviligeret med en krop, der ikke trænger til en slankekur (*host*tyndfed*host*), og med en passion for at løbe. Så det går nu nok alt sammen. Men f**k, hvor jeg savner tid. Tid til at være hjemme og helt tæt på dem, jeg elsker!

I 2018 vil jeg sætte min hat, som jeg vil

I 2018 vil jeg sætte min hat, som jeg vil

Velkommen 2018! Hvad mon du har at byde på? Bliver du bedre end det år, vi lige har fyret? Det håber jeg sgu.

Hvis jeg får lov at bestemme, skal du være et godt år. Et år som byder på mere fornøjelse end pligt. Et år med mere grin end gråd, og et år, hvor jeg ikke skal føle helt så meget, at jeg ikke slår til og ikke kan løbe stærkere. Som mor af min tid og vores samfund, vil det være naivt at tro, at jeg ikke vil føle, at jeg er alle og ingen steder på én gang. 2018, du skal i hvert fald være det år, hvor jeg bliver bedre til at passe på mig selv. Kan vi ikke godt lige aftale det?

I 2018 har jeg i hvert fald tænkt mig i langt højere grad at sætte min egen dagsorden. I 2018 vil jeg tænke mindre på, hvad andre tænker om mig. For bliver jeg reelt set et bedre eller gladere menneske af andres holdninger til mig? Bliver jeg et bedre eller gladere menneske af, at tænke så meget på, om andre synes, mit tøj eller mine valg i livet er gode eller dårlige? Hvis jeg vil gå med min klassiske hat, som jeg synes er mega fed, hver eneste dag, så skal jeg jo ikke tænke, om andre synes, det skiller sig ud eller er mærkeligt at gå med hat. De kan deres og jeg kan passe mit. I 2018 vil jeg sætte min hat, som jeg vil.

Da jeg i går aftes hoppede direkte ind i 2018 til lyden af rådhusklokkerne, lavede jeg ingen nytårsforsæt om at spise mindre chokolade eller drikke mindre kaffe. Det vil alligevel ikke holde. Men jeg hoppede ind i det nye år med et løfte til mig selv om, at være bedre til at sige fra og ikke tage de bekymringer på mig, som ikke er mit ansvar. Der kommer en dag, hvor jeg sikkert melder mig som kontaktforælder i klassen og stiller op til både kagebagning og at arrangere en forældrefest. Der kommer en helt sikkert en dag, hvor jeg melder mig til at gå forrest og trække det store læs på en opgave eller et projekt på jobbet, som andre ikke higer efter. Der kommer en dag, hvor jeg siger ja til flere familieinvitationer og halloweenarrangementer og jeg skal komme efter dig. Det bliver bare ikke i 2018. Ikke af dovenskab eller foragt for andre, men i 2018 skal batterierne lades op igen.

Jeg håber, du kom rigtig godt ind i det nye år med alle ti fingre og tæer i behold. At du havde en fest og at dagen i dag må være fuld af håb for det nye år.

Rigtig godt nytår!

Møs fra Mette

 

2017 lærte mig en del

2017 lærte mig en del

Har du læst mine to foregående indlæg om 2017, er du nok ikke i tvivl om, at jeg er helt ok med, at vi vinker farvel i morgen. 2017 Men for ikke at lyde alt for tvær og bitterfisse-agtig, så har 2017 ret beset også lært mig en del!

Jeg har lært at gøre store og uoverskuelige ting, selv om knæene rystede og maven gjorde lidt ondt ved tanken. Jeg er til en vis grad tryghedsnarkoman, og jeg bruger helst ikke penge, jeg ikke har. Så at sige ja til en ombygning for over en halv million var VILDT! Jeg lærte at sige til og fra på nogle punkter. Og at vælge til og fra. Og ikke mindst at stille krav og forhandle om priser. Noget, jeg nok langt tidligere i livet burde have øvet  mig på.

Jeg lærte, at overvinde og ikke at tage livet eller relationer for givet. At overvinde frygten for svære samtaler. Overvinde det, jeg helst ville slippe for. Overvinde regn og blæsevejr og løbe en tur. Overvinde vrede. Overvinde hverdagen.

2017 lærte mig at holde fri. Faktisk har sidste halvdel af 2017 helt bevidst budt på weekender uden planer. Byggeriet har haft sin andel af den prioritering, og også ro efter ældstebarnets skolestart. For ja, det skete også i 2017. Og det er klart også på opturssiden! Jeg har simpelthen haft brug for at koble fra. Det skal vi helt sikkert fortsætte med i 2018 (på den ikke asociale måde).

Jeg lærte meget af 2017 – på godt og ondt – og jeg blev også bevidst om, at der er meget at arbejde på i 2018. F.eks. at blive bedre til at passe på mig selv. At blive bedre til at sige fra – og at blive bedre til ikke at tage andres problemer så meget ind, som jeg ellers gør. At sige fra, når jeg føler mig trådt på, og at huske at sige de positive ting ved andre mennesker, som falder mig ind. Blive en bedre kone, som indimellem tilsidesætter det praktiske og er bedre til at prioritere tosomheden. Fortsætte med at se, høre og forstå mine børn. Bygge videre på nye og gamle venskaber.

Jeg har holdt mere fri, men jeg har ikke været ret god ved mig selv, hvis jeg skal være helt ærlig. Der er klart rum for forbedring. 2018 skal være et år, hvor jeg gør mere af det, der bygger min familie og jeg op. 2018 skal være et godt år!

Godt nytår! Vi ses på den anden side <32017

 

Konfetti i krogene og klædelig optimisme

Godt nytår! Håber, I alle kom godt og sikkert ind i 2017 og har det samme antal kropsdele, som I havde, før årsskiftet 😛

Nytårsfesten var et brag på den måde, en fest med 4 børn under 6 år og fire forældre, der har været oppe kl. 6.00, kan være. Festligt og alligevel ganske stille og roligt. Ungerne gav den gas på “dansegulvet” i stuen med roterende diskolys med musik fra en tid, hvor der ikke engang var tænkt på dem, knæklys og “paraplydrinks” med hindbærjuice og sukkerkant på champagneglassene. Behøver jeg sige, at de var pænt oppe at køre? Når de trængte til voksenassistance, kom de ud i køkkenet kun iført undertøj og med røde kinder og svedvådt hår. Maks basarm! Kl. 20.30 gik de ud som et lys…

Det var rart at have en aften uden søskendekonflikter og diskussioner om, hvorvidt regler kan gradbøjes. Rart at have en aften, hvor vi både gav børnene en masse opmærksomhed og havde mulighed for at sidde og snakke som voksne om voksne emner. Ok, en del om børnene alligevel, men at være i fælles båd om at tænke på fremtiden, have tusind tanker om at sende vores ældste i skole, om byggeprojekter og om hvordan dagens Danmark hænger sammen (eller mangel på samme).

Festen sluttede kl. 3.00, hvor alle gik til ro i huset. 2017 var i gang, og vi var dødtrætte. 3 timer senere meldte den første arving sig med ordene: “Jeg er sulten”.

Når jeg kigger ud på hjemmet, er det kun en smule konfetti i krogene, som vidner om en god fest. Ellers ligner det hele sig selv. Hverdagen starter lige om lidt, og man kan meget – især, når der ligger et helt sprit-nyt år foran én. Der er en særlig optimisme, som klæder os alle, og som vi virkelig burde holde i hu hele året igennem. Det tror jeg, ville gøre os alle til bedre mennesker.

20161231_180919

Nytårsfortsætter

Nu går året 2011 snart ind i sine sidste timer. Og det samme gør min tid i 20erne. Året 2011 blev skelsættende på alle måder – mit liv blev vendt op og ned, og jeg kan faktisk slet ikke genkende det. Jeg blev mor. Jeg blev mor til en skøn lille tulle med det fineste smil og de blødeste kinder. Jeg blev mor til et barn med en spiseforstyrrelse og et temperament, som desværre nok ikke har set sit højdepunkt endnu.

Jeg har både oplevet en ubeskrivelig lykke og en ubeskrivelig sorg. Jeg har følt mig ovenpå og langt nede i kælderen. Jeg har nydt at kunne tage dagen i det tempo, Lille E dikterede fra morgenstunden – og jeg har følt mig i fængsel – bundet på hænder og fødder og har savnet mit job mere end nogensinde før! Jeg har elsket manden i mit liv højere end nogensinde før og har været mere vred og jaloux på ham, end jeg troede, jeg kunne blive – blot fordi han har friheden til at tage et bad og spise sin morgenmad i ro og fred og fordi han kom på job – ud blandt andre mennesker.

Men selv om nytårsfortsætter er af en flygtig karakter og giver skilsmissestatistikkerne baghjul, når det gælder om at bryde løfter, så vil jeg alligevel nedfælde mine fortsætter for året 2012.

Here goes:

  • Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for ikke at blive vred på min datter, når hun endnu engang ikke vil spise
  • Jeg vil prioritere Mette noget mere, frem for kun at være mor
  • Jeg vil tage mig tid til at være alene og lade andre tage ansvar, hvor jeg ellers selv plejer at klare tingene
  • Jeg vil fortælle min datter om det gode, hun gør i stedet for at fokusere på det, hun ikke gør
  • Jeg vil være mere ærlig omkring mine følelser overfor min mand – både de positive og de negative
  • Jeg vil prioritere at gøre noget for min karriere også – selv om tiden er knap, når livet som working mom går i gang 1. februar
  • Jeg vil få det bedste ud af min sidste måned på barsel
  • Jeg vil drikke mindre cola
  • Jeg vil blogge meget mere 🙂
  • Jeg vil gøre 30erne til et godt årti i mit liv!