En dag, man selv har valgt

Blogger fra mit “lejede” kontor. Det er i hvert fald “mit” til i morgen. Fingrene har været aktive på tasterne hele dagen. Først på Dankort-terminalens taster, da der (u)heldigvis vrimlede med gode tilbud i byen (UPS! Jeg kunne altså først tjekke ind kl. 14.00…) og dernæst i flere timer på computerens taster.

Jeg har læst, set og skrevet en masse på LinkedIn. Snuset og snaget, læst vise ord fra dem, som ved mere om det, end jeg gør. Jeg har bedt om anbefalinger og anbefalet andre, og har prøvet at sammenholde det hele med, hvem jeg egentlig synes, jeg er, og hvad mit CV siger om mig. Sælge, men ikke oversælge.

Når jeg scroller gennem resultatet af dagens arbejde, så kan jeg godt have lidt svært ved at se, hvordan så mange timer kan gå med at have så forholdsvist “lille” et færdigt produkt. Men der er skrevet og rettet til og flyttet kommaer og udskiftet med flere eller andre ord. Det er overhovedet ikke så let, som det måske lyder – altså at sætte ord på sig selv. Heller ikke selv om man lever af at skrive.

Nu har jeg kastet håndklædet i ringen for i dag og sidder i en blød hotelseng, alt imens byen fester og naboen laver et eller andet, jeg ikke kan – og måske ikke vil – greje, hvad er. Det er simpelthen en uskreven regel, at jeg altid får de trælse hotelnaboer, når jeg er et eller andet sted. Hvis jeg ønskede natlig uro, skulle jeg bare være blevet hjemme…

MEN: Det har været så fedt at have dagen for mig selv. Jeg har virkelig savnet at være lidt alene. Det føles nærmest eksotisk at kunne bruge en hel dag på noget, man selv har valgt og selv har lyst til. Efter at have fortærret en hel pose M&Ms (og en Yankee-bar), var det ikke den store sult, som plagede mig, så tog en sandwich og en iskold Somersby med ned i parken ved hotellet og sad og nød solens varme. 27 grader, kold alkohol og udsigten til at kunne sove længe! Det er faktisk som at have vundet i Lotto! Yay! Var jo nærmest sådan lidt ung med de unge og det hele.

Nu vil jeg lægge  mig med god samvittighed og stene lidt mere tv og sove – om min ork af en nabo tillader det – og så spise syndigt meget af morgenmadsbuffeten i morgen, inden endnu en dag i fremtidens tegn melder sig, og turen går hjem til husbond og husalferne igen.

Godnat derude <3

IMG_20160603_191653

 

Værs'go' – her er mit job!

Hmmm…nu er der kun 6 arbejdsdage tilbage til jeg skal på barsel. Fra torsdag eftermiddag i næste uge går det løs.

Men det betyder også, at jeg skal give mit job fra mig. Midlertidigt – men det føles på en eller anden måde så permanent. Som om jeg tager alt det, jeg har opbygget gennem 4 år og siger til min vikar: Her, værsgo! Her er mit job. Tag dét, jeg har arbejdet for.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på barsel. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ned i gear fra jobbet og op på beatet til at føde og være mor (sidstnævnte mest…).

Men samtidig, kan jeg ikke lade være med at være en lille smule bitterfisse over, at en anden skal “have” mit job. Måske mest af alt fordi, jeg har kæmpet mig til at jobbet er og indeholder det, der gør – måske fordi der er mega sparetider i det kommunale system – eller måske fordi det er en anden kvinde, der skal overtage mit job? Måske lidt af det hele? Det sidste er jeg ikke stolt af at nævne, men et eller andet sted ved jeg godt, at der er lidt om snakken… Jeg går ind for søster-solidaritet og kvinders fremme på karriere-markedet. Men jeg føler samtidig, at det er “mit” job – og ikke nogen andres.

Nå, men i dag skal jeg starte overleveringen af opgaver – og forhåbentlig, er det ikke så slemt, som jeg p.t. tænker. Forhåbentlig glæder jeg mig endnu mere til at komme på barsel og lægge opgaverne fra mig for en stund, når jeg ser, hvor meget jeg egentlig laver på en uge…store som små opgaver, der graves frem i lyset?