Et skridt nærmere drømmen

Åh, der er faktisk en del gode ting, jeg rigtig gerne vil fortælle jer om, nu hvor jeg har været lidt trist på det sidste. Faste følgere vil jo vide, at sommerferien var dedikeret til at lægge planer for en hverdag med mere overskud og glæde og ikke mindst mere tilstedeværelse andre steder end på jobbet.

En ting er planer – som altså blev lagt – en anden er, at få omverdenen til også at synes, at de skal realiseres. Derfor er jeg meget glad for at kunne fortælle, at første del af vores plan snart bliver til virkelighed! Nemlig den om at have mere tid med børnene og mindre arbejde, imens de er helt små. Nok endda den vigtigste del af planerne og drømmene!

Fra og med 1. september er jeg deltidsarbejdende. I første omgang i ½ år med mulighed for forlængelse til 1 år. Så tager vi den derfra. Meget kan ske på både et halvt og et helt år. Havde du spurgt mig for 2 år siden, om jeg kunne forestille mig dette, ville jeg have forsvoret, at det ikke ville ske. At jeg havde brug for at arbejde, for at kunne fungere. Jeg kan også godt lide at arbejde. Det er bare ikke lige nu, jeg skal arbejde mest.

Deltiden kommer rent praktisk til at bestå i, at jeg arbejder en dag mindre om ugen. Fra mandag til torsdag og holder fredag til søndag hjemme. Det er en ret fantastisk deal, synes jeg. Ja, jeg kommer til at gå ned i indtægt, men ikke helt ned. For deltiden er “drypvis barsel”. Det kan godt være en god idé at gå ind på Borger.dk/barsel og se, hvor meget udskudt orlov, man evt. har tilbage. For her lå der små 29 uger med dagpenge og ventede på mig!

Som udgangspunkt tager jeg den resterende barsel for min datter nu, da det p.t. er hende, der har mest brug for et boost på nærværskontoen. Hun har skulle være større, end hun er, som følge af hendes brors sygdom, og er mange gange den, der skal vente. Det betyder selvfølgelig ikke, at hendes lillebror ikke må have fri fredag til søndag. Men som udgangspunkt er fredagene dage, hvor jeg kan booste hende og hendes selvtillid. Det trænger hun til. Dage, hvor vi kan tage på udflugt med madpakker, klarte, slås med sne eller tage den helt med ro.

Da det var ganske urealistisk, at forhandle om nedsat tid med fuld løn, var denne den løsning, der både kunne give familielivet mere luft og stadig give en indtægt – omend reduceret. Men vi er sgu privilligerede i Danmark, at vi har muligheden! Så skal der justeres på andre parametre, for stadig at have familiens finanslov til at løbe rundt på rimeligt niveau. Banken skal med ind over om en uges tid, men ellers ligger nogle ting lige til højrebenet: F.eks. at udskifte fitness-medlemsskabet med løbeskoene i skabet og liggeunderlaget i kælderen, og at spare på familiens tøjbudget. Det er nice to have mere end need to have, vi taler her. I forvejen er arvetøj og H&M vores favoritter.

Den udskudte barsel skal benyttes, inden barnet fylder 9 år, og til den tid er det ikke sikkert, de gider være hjemme og flette tæer med deres mor. Der skal de jo være i skole fra morgen til aften… Det er derimod nu, de har brug for ekstra forældertid. Og det er nu, familien har brug for at få lidt mere luft og tid i hverdagen. Hvis løsningen holder vand for både arbejdspladsen, familien og økonomien, er der måske endda mulighed for at benytte samme løsning længere med “barsel” for lillebror. Det må tiden vise.

Men summassummarum: Fra første september afprøver jeg Uffe Es teori om, at vi vil være lige så produktive og have mindre stress og sygdom, hvis vi arbejder 30 timer om ugen. Her bliver det så ikke med samme løn, og jeg vil ikke kloge mig på samfundsøkonomien (det gør Alternativet vidst heller ikke så meget i), men derimod holde optimismen og de bløde værdier i hævd.

Jeg er glad for løsningen, og lettet over at det kunne blive sådan, og jeg tror på, at hele vores lille familie vil få gavn af det. En hel dag ekstra i familieregnskabet føles noget nær som utopi, men det bliver faktisk snart ganske virkeligt.

Hvis du vil læse mere om drypvis barsel og reglerne for dette, så se mere på Borger.dk.

Grusomme mig – part 1

Er man et ringere menneske, hvis man glæder sig ret meget til manden i morgen kl. 16.00 får påskeferie, så han kan komme hjem og tage sig af mindstemanden? Endda måske begge unger en dag, så jeg kan komme lidt ud alene? Er man en ringere mor, hvis man glæder sig til lidt afstand fra den lille? Og hvis man higer efter at have noget tid med den store, hvor hun ikke tit og ofte ender med at blive “den store, der burde vide bedre og lige må vente lidt”? Stikke af med hende for en stund for lige kort at føle, at man har lige så meget tid, som man havde før nr. 2 ankom?

Jeg elsker begge unger af hele mit hjerte – og jeg elsker min mand. Men det bliver skisme fedt, at han kommer hjem i hele 5 dage! Wuhuuuu! Ved godt, det ikke betyder at sove længe eller være sent oppe. At det nok næppe betyder voksentid, andet end en quickie før mindstemanden vågner. Men det er altså tid hjemme, hvor vi er TO forældre!

Og når jeg nu har begge børn alene hele dagen lang i disse dage på grund af påskelukning, er det så ok, at lade mindstemanden snork-boble her kl. 20.00, så jeg for en gangs skyld har en stille stund med tid til bloggen? Velvidende, at manden får sværere ved at få den lille til at falde i søvn senere? Ja, vi har altså skiftehold her i huset, så længe der skal gives flaske om natten – og jeg tager altså nattetjanserne. Flaskerne er i øvrigt også renset og steriliseret og aftensmaden blev kreeret med en baby på skulderen og en tumling om benet!  (#pudsglorien)

Jeg ved det ikke, men sådan er det altså i dag!

Lørdag aften i det lille hjem

Lørdag aften i det lille hjem… Står den på julefrokost? Nope! Står den på gæster eller en aften i gode venners lag? Nope! Står den på shots og dans på bordene? Nope! Står den på familieliv 1:1 i provinsen? Det tror jeg nok, den gør.

Så velkommen til en aften med mand, barn, barn på vej og med parcelhus, Peugeot og pelsdyr. Mit liv efter de 30…

Barnet

Barnet

Så sød og yndig, hun kan være…. (fanget i en ganske uvant stund: Stillesiddende *GISP!*)

Radio

Pop FM for the win – så lugter det da lidt af fest og farver

Tykkedamen og madlavningen

Tykkedamen og madlavningen. Pasta og kødsauce spicet up med spinat og gulerod. Det skulle jo nødig blive for hverdagsagtigt…

bog

Og når barnet sover og manden spiller computer eller glor ned i sin tablet….

God weekend derude!
(Håber faktisk, jeres lørdag er mere spændende end min!)

Om ikke andet, er det vel godt for befolkningstallet

Storm over Danmark og medierne går amok. TV2 på havnen i Esbjerg – total living on the edge for danske journalister (og vi kan alligevel ikke se TV, fordi der ikke er noget strøm). Facebook går amok (hurra for smartphones), posts og updates om væltede træer, flyvende valgplakater og manglende busdrift. Godt vi alle kom hjem i live – især taget i betragtning af, at vi bor i lille Danmark og ikke i USA, hvor vejrforholdene for alvor giver den gas fra tid til anden.
For vi (der er over 30 i hvert fald) husker jo orkanen i 1999….og så tager vi vores forbehold.

Ok, sarkasme til side for en stund. Vi har ingen strøm (hurra for smartphones) og heller ingen varme. Der er blæst tagsten ned i bilen (P*K!!!), vores 2 meter høje havelåge i massive planker er brækket over og vasketøjsstativet i haven ligner mest af alt, at det har rejsningsproblemer. Takker i mit stille sind for, at jeg fastgjorde havetrampolinen med kædelås til udhuset i morges. Og det virker jo virkeligt nok, når man står i det med en to-årig og det er bulder-mørkt i hele hytten.

Så må man jo bygge huler under stole og sengetæpper og tage lommelygter og højtlæsningsbøger med ind i hulen. Og så bare lege, at køkkengulvet er et magisk sted, hvor det slet ikke kan blæse. Barnet elsker det og moren er ret glad for sit geniale indfald. Og så sidde der og i sit stille sind være glad for, at manden havde fri og vi tog til Skejby i formiddags og ikke efter at der væltede en lastbil på Lillebæltsbroen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For når der fødes for få børn i lille Danmark, så viser historien jo, at når der er større strømafbrydelser, kriser eller vilde vejrforhold, så finder folk en alternativ måde at holde varmen på og holde kedsomheden fra døren. Det vil vise sig om 9 måneder + det løse…

…Og hvilket bedre tidspunkt er der i øvrigt for DSB til at udvise en vis form for selverkendelse????

Selverkendelse

Uden for lands lov og ret

Er hun død? Har hun forladt alle os læsere i et endeløst tomrum, nu hvor vi bedst sad og ventede på et nyt spændende indlæg fra provinsen??? Nej nej – jeg har bare været på ferie! Sådan som i uden for lands lov og ret, ude i et landskab af knæhøjt græs, flåtfare (living on the edge…!) og uden nogen som helst form for internetdækning. Stod jeg med min smartphone højt hævet og vadede jeg området igennem i håb om dækning? Tjooooow, det er nok set og sket…

Helt derude, hvor DAB-radioen måtte stå af og Radio Skive og Radio Viborg skrattende kæmpede om, hvem der kunne spille flest ’90’er hits i streg.

Sommerhusferie; lavpraktisk uden moderne teknologi og TV, køjesenge og med langt til nærmeste indkøbsmulighed. Men ved du hvad? Det var såmen ganske befriende. Efter nogle timers gåen rundt om sig selv og ubeslutsomhed, var det faktisk mere end ok, at sidde og spille spil og læse amerikanske klassikere og lytte til stilheden. For der var godt nok stille.

Barnet elskede det. Løb rundt i bar røv og undertrøje med armene over hovedet og skreg “SOMMERHUS!”. Vi havde glemt legetøjet hjemme, som de organiserede forældre, vi er. Men det gjorde heller ikke noget, for skovsnegle, kopper og tallerkener og en pind at slå til blade med var helt fint. Ikke noget tud, piv eller kamp om at spise aftensmad. Se det kunne jeg godt vænne mig til.

Lange gåture omkring fjorden, ind imellem synet af andre levende væsner og ellers bare blæst i håret og intet, vi skulle nå. Både en lise for sjælen og en udfordring, når der skal arbejdes på kommunikationen i parforholdet. Men halleluja for ingen tablet, ingen sportsresultater eller computerspil. Det kunne jeg også godt vænne mig til!

Du får lige et par snap shots fra de seværdigheder, man kan opleve derude i intetheden – og det er altså alligevel ikke småting…

Ferie uden for lands lov og ret Hjarbæk fjord Seværdigheder uden for lands lov og ret

Mit liv som rockstjerne

Faldt over denne på Fjæsbogen den anden dag…

Billede

 

Det er der en ganske god portion sandhed i, omend jeg gerne ville tilføje lidt (…fra min næsten uudtømmelige viden om livet som rockstjerne…eller noget…)

  • Du ved aldrig, hvor mange, der er i din seng
  • Endless days, endless nights
  • Der er altid en skrigende tøs, når man mindst venter det
  • Du ældes hurtigt på grund af livsstilen
  • Du ved, at det kun er en periode af dit liv, hvorefter du skal finde noget at falde tilbage på
  • Din familie benytter enhver lejlighed til at sige, at de aldrig ser dig (…for forældre: underforstået, vi ser aldrig dit barn).
  • Den fede overflade andre ser, stemmer ikke altid overens med virkeligheden

 

Ugen der gik

Pyh ha! Den der weekend, ikke? Den har jeg godt nok længtes efter! For der har været 110 km/t hele ugen og ekstreme mængder informationer i hovedet på mig. Men det har også været en fed uge!

Mandag og tirsdag er fløjet afsted med arbejdsopgaver, hente/bringe, madpakker, regnvejr, cykel med slap kæde og praktisk mad. Lidt stress på. Onsdag og torsdag brød jeg ud af mor-mennesket for en tid og vendte med fryd og forventning tilbage til mit hæderkronede gamle universitet. Duften, synet, lydene…ahhhhhh! Men hvem fa’en havde lukket alle de folkeskoleelever ind på uni? De der unge mennesker, der gik rundt derude og så ud som om, de legede studerende. Kan det virkelig passe, at de var studerende??? Ej vej? Jeg er jo ikke blevet ældre. Heller ikke selv om det er 7 år siden, jeg fik en kandidatgrad på CVet…

Undervisning, ny viden, plads til store tanker. Indsigt i, hvad andre kommunikationsnørder i alle skikkelser i store og små virksomheder og offentlige institutioner går og nørkler med og hiver sig selv i håret over. Noget jeg ikke anede, noget jeg ikke selv ville have tænkt, noget hvor jeg var på forkant og havde svarene. Det var sååååå fedt!

Fredagen kom og hverdagen slog mig i ansigtet igen. Lorteble da flyverdragten var kommet på, manden der havde glemt at smøre madpakke til barnet, cyklen der stadig havde en løs kæde, regnvejr og modvind. Mailboksen proppet med hastere, en eksplosiv stigning i LinkedIn-anmodninger, pensumliste til næste del af efteruddannelsen – og så alligevel med smil på læben med udsigt til weekenden. Manden for sent hjem, da en selvmordskandidat valgte at involvere DSB i sin mission, hente, handle, lege, mad osv. Første maleri med hjem fra vuggeren (ikke underskønt, men med en ordentlig røvfuld affektionsværdi, da det er den første kreation fra puslingens hånd. At opdage, at Dukke Dådde er blevet til Dukke Ditte og at barnet siger overraskende meget “nej”, kan hoppe og sige far med “f” (kontra Ba), er godt på vej til at vokse ud af str. 86 og kysser på mund (hvem fa’en har lært hende det???). Kl. 20, ro på. Symaskinen frem, da barnet sov, så den sidste rest af kreative tanker kunne blive presset ud af mit ellers overloadede hoved.

Og nu er det lørdag, min hviledag som jeg ynder at komme i hu. Kaffe, barn og mand til svømning, katte, radio, blog og tid til at svare på de skønne kommentarer, jeg modtager. Hele baduljen. Føler mig en lille smule yngre faktisk – føler mig lidt mere fri. Og så virker ugen en smule mindre hektisk – faktisk ret god, når alt kommer til alt. For jeg var både mor og Mette, personlig og prof, nærværende og nytænkende, emotionel og innovativ.

Opsummerer ugen i billeder, for ikke at glemme, at hektisk kan være herligt og travlt kan være tankevækkende.

God weekend til jer derude!

Hvor er tiden der ta'r os?

…”og stjæler ungdommen fra os”, sang Inside the Whale engang.

Det gad jeg ederma’me godt vide! Jeg ved, at jeg har 24 timer i døgnet, men nogle gange kan jeg virkelig godt undre mig over, hvor pokker tiden bliver af. I hvert fald efter jeg har fået en baby.

Før oplevede jeg også, at tiden forsvandt, at den partout gik stærkere i ferierne og langsommere, når man ventede. Men generelt havde jeg “tid nok”, før frk. Baby kom til verden.

Det startede helt præcist kl. 16.15, den dag, hun blev født. Der lå jeg træt og udmattet og i en følelse af ovenud lykke, lettelse og uvirkelighed med min lille pige ved brystet. Jeg var blevet mor og fattede det, uden egentlig at fatte det. Jeg var kommet ind på fødegangen døgnet før og puf! Så var der gået 1½ døgn.
Og sådan er det så fortsat siden.

Da jeg var på barsel, følte jeg heller ikke, at timerne slog helt til. Jeg var konstant bagud. Men det var blot toppen af isbjerget. Undskylder, hvis jeg hermed skræmmer læsere i Barselsland – men det er altså sandt.

Nu, hvor jeg også skal jonglere arbejde, institutionens åbningstider, indkøb, lægeaftaler, barnets sygedage, overarbejde, deadlines, hus, mad, mand og have, familie, venner og alt det derudover, ja så har jeg for alvor fået øjnene op for, at dette ikke er et job for sarte sjæle!

Jeg står op kl. 5.30 på en almindelig hverdag. Mere eller mindre udhvilet, alt efter hvordan om vi har haft en prinsesse eller en djævel i tremmesengen i løbet af natten.

Badeværelse, tøj på selv, baby skal have tøj på, mad til baby, medicin til baby, afsted til vuggeren, hjem igen, mor på job. Første del overstået.

Fra kl. 7.30-15, har jeg gang i 117 ting på jobbet og skal være professionel og vide en masse, yde en masse.

Aaaah, kl. 15.00 stempler jeg ud fra kontoret. Endelig fri!

KL. 15.15: Projekt hentning af barn. Til vuggestuen, hjem, eftermiddagsmad, leg, aftensmad, madpakker, opvask, nattøj på baby, børste tænder på baby, natflaske til baby, putte baby.
Aaaaah, endelig fri!

KL.20.15: Vasketøj, oprydning, pakke tasker, konversere med manden, mails, evt. overarbejde (som jeg ikke nåede i løbet af dagen, da der var travlt som altid). TV-nyhederne kl. 22 og så kysse manden godnat.

Well, på en god dag kan du også skrive styrketræning eller gåtur på listen. Men mest til chokolade og dårlig samvittighed.

Og nu forstår jeg bedre, hvorfor weekenderne er så dyrebare – og hvorfor så mange af dem hurtigt bliver bookede, hvis man vil se familie og venner eller blot slappe lidt af. For hvor pokker skulle man ellers putte det ind henne?

Har jeg en mand? Ja, det har jeg – men det ændrer desværre ikke på tidsplanen for undertegnede.

Når jeg nu læser ovenstående igennem, så ved jeg jo faktisk lige præcis, hvor tiden forsvinder hen. Præcis hvad jeg har lavet – for det er det samme alle hverdage. Men jeg kan ikke undsige mig følelsen af, at føle jeg mangler noget. Noget, der hedder fritid. Noget der hedder overskud. Kan faktisk snart ikke huske, hvordan mit hjem, så ud, når det var pænt og helt ryddet op. Ak ja! Det var tider…

Så hvor er tiden, der ta’r os? Og stjæler ungdommen fra os? Jo, ser du! Den forsvandt et sted mellem madpakker og opvask.
Jeg glæder mig over tiden med min baby – glæder mig over at se hende trives og udvikles og kunne mere dag for dag. Men jeg glæder mig altså også til at få noget af tiden igen. Til jeg kan være lidt mere Mette end mor – til jeg måske bare kan have det ydmyge ønske, at have en time til mig selv om dagen (…that is, en time, hvor jeg altså ikke sover!), hvor jeg kan gøre noget, som betyder noget for mig uafhængig af baby og familieliv. Hvor jeg kan lade op og blive den mor, jeg rigtig gerne vil – hende med overskud, som ikke kigger opgivende på pligterne og skyldigt på uret.

Det gad jeg edderma’me godt!

En søndag i Familien Danmark

Før vi fik barn var søndagene dedikeret til familiebesøg, afslapning, middagslur, træning eller computerspil. Før vi fik barn var søndage en mulighed for at slappe af og rekreere – en dag til én selv og éns egne behov.

I dag smagte jeg så for alvor på familielivets glæder. En søndag i byggemarked med mand og barn! Så blev jeg pludselig hende med villa, Volvo og Vovse (…ok, villa, Mazda og katte).

Anyways… Baby ind i bil, klapvognen med til at sætte autostolen i mens vi var i Silvan, huskeliste: Vandtønde, hækklipper, parasol (så den bette kan stå i skygge på terrassen) og en parasolfod. Havehandsker og det løse… På beløbet, ja tak, ha’ en go’ dag, tak tak, farvel!

Og for lige at gøre stereotypen endnu tykkere, så skulle vi da også lige leje en trailer for at få tingene hjem!

Der, på bagsædet af Mazdaen, med den lille ved min side og manden bag rattet, kiggede jeg på traileren gennem bagruden og følte mig nogle år ældre og 10 kg tungere. Meget voksen endda. Godt vi ikke havde noget nær matchende tøj på – for så var det simpelthen FOR langt ude! Så ville vi være klar til campingvogn og vejfester, som i min barndom…

Velkommen til livet som Hr. og Fru Danmark – med baby og det hele. Farvel søndage med chips, film, et cafébesøg og måske tømmermænd. Og nu skal hækken klippes…!