DIY: Baggy-babybukser

DIY: Baggy-babybukser

Jeg har endelig fået gang i symaskinen igen og der er kommet hele to par baggy-babybukser fra min hånd her til aften.

Jeg skal ikke selv have flere børn, men det forhindrer mig heldigvis ikke i at sy til andre. Og når vores gode venner skal have en lille pige i maj, så er det er god grund til at sætte foden på pedalen og sy en masse fine små ting.

Jeg har en masse “rester” fra tidligere projekter. Ikke nok til at skabe noget i str. 110 eller 122 til mine egne banditter, men rigeligt til at sy babytøj i både str. 56 og 62. Bukser, huer, body, pandebånd osv. Det er total win-win. Det giver plads i skabet hos mig, det er godt at være nøjsom og bruge op, og de færdige stykker tøj giver luft i et budget, hvor pengene med fordel kan bruges til andet end babytøj. Og så gør det glad at give.

Jeg har brugt et mønster fra denne blog. Den er ret genial, fordi du let og enkelt kan måle mønster op til den størrelse, du skal bruge, og selv bestemme, hvor “baggy” modellen skal være. Helt op til str. 110.

Det meste af mit stof køber jeg hos Piraf.dk – også det stof, jeg benytter her: Resterne af en rapport med dådyr og resterne af top-lækkert stof fra Elvelyckan Design.

Baggy-babybuks

Denne model er super enkel at sy – faktisk så enkel, at min 4-årige har hjulpet mig ved maskinen (ok, med ført hånd). Det er sgu lidt vildt at tænke på, at en størrelse 56, som vi har syet i dag, engang var håbløst for stor til hans præmature krop. Når jeg sidder med det i dag, og knap kan sy buksebensrib sammen for mine tykke pølsefingre – og samtidig har en stor knægt i str. 110 siddende på lårene – så virker det som en fjern fortid. Som noget fra en anden planet.

Baggy-babybuks

1 time = to par “reste”bukser (og en hue, som ældstepigen har syet). Det er god brug, vil jeg vove at påstå.

Lur mig, om der ikke kommer en hel del mere fra hånden, når jeg får det sidste stof på plads i mit nye syværelse? Både til andre, til mine egne og til mig selv.

Hvis du vil se, hvad jeg ellers syr, så følg hashtagget #madebymetten på Insta, eller se med i sidemenuen.

God sylyst!

 

DIY: Halloween-kostumet er klar

DIY: Halloween-kostumet er klar

Dem, der kender mig ved, at jeg har et lidt anstrengt forhold til Halloween. Det er ikke en “højtid”, der har fået lov at komme under huden på mig. De to foregående år, har vi haft “slik eller ballade”-besøg i nabolaget.

Det kom lidt bag på mig, første gang det skete – var vi virkelig SÅ glade for den tradition? Vi har jo fastelavn. Måske skyldes min vrangvilje også, at de partout skal komme om aftenen og ringe på, når mine søvnfornægtende børn endelig er kommet i seng. For to år siden endte jeg med at gå med en skrigende, lysvågen men mega-træt lille fyr på armen til midnat efter et par trick og treats. Det resulterede i dette skilt.

Sidste år blev mine børn inviteret til at gå med rundt om aftenen og banke på hos folk. Jeg sagde dog nej, da jeg ikke syntes, at en 5-årig og en 2,5-årig skulle ud i aftenmørket. Det var de simpelthen for små til. De havde ikke selv vist interesse for hverken græskarlygter eller udklædning, så jeg tænker ikke, at de føler, jeg fratog dem noget.

Når man så får et skolebarn, så er der mange ting, der ændrer sig. Noget kommer man selv til og andet får man overleveret i fællesskabets gode navn. Bl.a. Halloween-fest i SFO’en. Vil jeg så være den trælse mor, som ikke rigtig synes, det er noget, vi fejrer? Nej, det vil jeg ikke. For barnet giver for første gang udtryk for, at det er noget, hun gerne vil være med til. Det skal hun selvfølgelig have lov til.

Men hvad skal man så være, når man er 6 år og skal til Halloweenfest? Ikke det samme som man kan få i BR eller ToysRUs. Her har hun altid været sin egen (og ret vant til, at mor kan sy det meste…). Barnets ønske er et flagremus-kostume med glimmer på. Og det bliver hun så!

Igår kom dette kostume ud af symaskinen og barnet er tilfreds. Det er moren i øvrigt også 🙂

Halloweenkostume

Vingerne er syet i sort lagenlærred, stivet af med to gange vlies, og har skulder- og håndledsstropper, så hun kan “flagre” alt det, hun vil. Skal de være mere stive, skal der stryges taskeindlæg i. Mønsteret til vinger og maske finder du her.
Masken er af sort mosgummi fra Panduro Hobby og tylskørtet er af sort tyl med glimmerstjerner fra Stof2000.

Så mangler vi bare lidt husblas til håret og lidt læbestift – så er det præcis som damen har ønsket sig.

Halloween, kom bare an. Vi er klar til dig!
Hvis du vil se, hvad jeg ellers går og sysler med på kreafronten, så hop over på Instagram og følg med på @Madebymetten

(Indlægget er ikke sponsoreret på nogen måde. Firmanavne deles kun for at give inspiration)

Det, der (også) gør mig til mig

For noget tid siden opdaterede jeg mit CV og min LinkedIn. Én ting var at prøve at huske de kvalifikationer, som ikke er at skifte en lorteble i et snuptag, få familieplanlægningen til at gå op med nærmest militær præcision med 2 syge børn, 2 møder man ikke kan sige fra til og en mand, der arbejder langt væk fra hjemmet – og generelt at overleve på kaffe og tre kvarters søvn. En anden ting var sektionen “interesser”. Hvad i mit liv har ikke noget med børnene og familiens kollektive “vi” at gøre? Hvad har med “mig” at gøre?

Selv om det mest er børnene, jeg skriver om, og dem som giver min hverdag langt størstedelen af sit indhold, så har jeg selvfølgelig også andre ting og interesser, som lader mig op og gør mig til den, jeg er. Der har været forsvindende lidt tid til at praktisere dem i tiden med spædbørn, og jeg har savnet dem. Heldigvis er de dog ikke forsvundet!

Over det sidste halve år er det som om, jeg har fået lov til at mærke lidt mere efter indeni og igen fået mulighed for andet end at skifte ble, vaske flasker og udøve generel damage control.

Mine egne interesser fylder ikke så meget her i blogland, men jeg vil gerne fortælle lidt om, hvad det er, der gør mig til mig og lader batterierne op igen. For en god ordens skyld, vil jeg lige understrege, at ingen af de nævnte ting eller websteder er/har sponsoreret så meget som en krone eller et produkt til omtalen. Der er tale om 100% egen mening.

SY, SY, SY!
Jeg elsker at sy og har virkelig  haft alt for lidt tid til det, siden jeg blev mor! Jeg er stort set autodidakt, hvis vi fraser håndarbejde i skolen og et aftenkursus på fagskolen, men passionen og nysgerrigheden er i top. Jeg syr primært børnetøj, men er også begyndt at bevæge mig ind på tøj til mig selv og tilpasning til formatet bred-mås-smalle- skuldre.

Når jeg skal købe stof, er det primært i Stof2000 eller lignende, men jeg har virkelig en guilty-pleasure i Metermeter.dk!  Oh my! Her kunne jeg virkelig formøble formuen på seriøst lækre kvalitetsmetervare og fede internationale snitmønstre. Suk! Hvis jeg kunne leve af det eller havde en virkelig rig mand, så kunne jeg virkelig godt drømme om at leve af at sy. Indtil da, må jeg nøjes med at drømme.

Hvis du vil se lidt af, hvad jeg laver, så kig forbi på Instagram: @madebymetten

fabric_thumb

Løb for livet
En anden ting, som giver mig energi er også at løbe. Jeg bliver aldrig nogensinde marathonløber, men 5-7 km løbetur kan få en dårlig dag til at blive markant bedre. Mellem os sagt, starter jeg de fleste løbeture med at sige “Jeg gider ikke, men jeg skal”, og så går det hele lidt bedre. Når jeg først er kommet ud, kan jeg jo godt lide det alligevel.

Jeg har været medlem af et fitnesscenter i mange år, men for et år siden opsagde jeg det og lovede mig selv, at jeg ville løbe igennem hele året. I slud, sne, regn, blæst og hedebølge. Det har jeg gjort, og jeg har ikke fortrudt det ét eneste øjeblik.

Officielt løber jeg ikke for at tabe mig. Den hellige forklaring er, at jeg løber for at få energi. Den ærlige er, at jeg løber for at holde vægten nede, om ikke andet, når jeg sidder på kontor små 8 timer om dagen, og at den forbrænding, jeg altid har pralet med, har lidt en krank skæbne efter barn nr. 2 og med de 35 år lurende lige rundt om hjørnet.

Hvis mit Dankort ikke havde grænser
…Købte jeg det meste af, hvad de har på Mocaclothing.dk eller i London. Gerne highstreet-tøj, men noget som giver kant og kvindelighed på samme tid, og så selvfølgelig sko – masser af sko! Løbetøjet måtte meget gerne komme fra Under Armor eller Kari Traa, og bilen måtte gerne have en større motor end den nuværende 1.0. Hvis jeg kunne spise ude flere gange om ugen, skulle jeg ikke føle mig for fin til at poppe sushi, som andre popper  bolcher, og skulle jeg ikke op på arbejde tidligt næste morgen, ville jeg smække en flot kjole og et par stiletter på lidt oftere og få latterkramper sammen med de kvinder i mit liv, jeg holder mest af og drikke Asti til.

Mormor-faktor
En anden måde for mig bogstaveligt talt at give livet luft på, er ved at komme ud i vores have og kratte i jorden. Haven er ikke ret stor, men den har alligevel ret høj mormor-faktor. Mellem legehus og gyngestativ er der frugttræer, rabarber (som i øvrigt stammer fra min egen oldefars kolonihave), staudebed og rosenbed. Hele herligheden kommer med en nysgerrig nabo, som ynder at sætte sin stige op over hækken og belære mig om havehold og hvordan tingene har været i kvarteret de seneste 40 år. Resten af naboerne er ganske ok.

Jeg er ikke gået all in på selvforsyningen her i suburbia, men det er hyggeligt og det er en have med flere “rum”, som min morfar engang lærte mig, at de hyggeligste haver har. Der er farver året rundt, der er ukrudt i krogene og skvalderkål under hækken, og bevæbnet til tænderne og iklædt gummistøvler, bekæmper jeg (på miljøvenlig vis selvfølgelig!) modbydelige krapyl som dræbersnegle og spindemøl. Skal jeg selv sige det, er haven pokkers hyggeligt og lige, som jeg gerne vil have den.

Det er et lille udsnit af kvinden bag bloggen. Mig – bare mig. Familien fylder langt det meste – i hvert fald den del, hvoraf halvdelen er medlemmer, jeg selv har lavet.

I folkeskolen knækkede min formningslærer den lerskildpadde, jeg med møje og besvær havde lavet, med begrundelsen at den var grim og ikke god nok. Så pædagogiske var vi ude på landet. Til gengæld synes jeg, at jeg har formet og skabt to smukke små mennesker og en ret fin lille enhed, som jeg er ganske stolt af.

Indrømmet: Jeg er en langt bedre mor, hvis jeg kan få lov til indimellem at dyrke disse ting – bare lidt en gang imellem. Det kan måske lyde lidt huleboeragtigt, for selv om personlighedstests viser, at jeg er en “people person”, så har jeg brug for at være alene indimellem, for at formå at være glad.

Heldigvis indeholder nærmest alle dele af mine interesser også muligheden for at lukke døren op og lade ungerne ind, hvad enten de syr broderisting på karklude eller slås om, hvem af dem, der skal trykke på retur-knappen på symaskinen, eller om Ældstepigen cykler ved min side, imens jeg løber eller lillemanden graver alle mine blomsterløg op, imens han triumferende råber: Mig ordner det lige, mor!

Livet som mor og mig, kan være travlt, forjaget, træls og føles utilstrækkeligt. Men det føles nu altså overvejende ret godt.

Jeg har ikke brug for en mand

Mænd er gode til meget, og med enkelte undtagelser, kunne jeg ikke forestille mig, at undvære ham jeg har giftet mig med. Du ved – man må godt ønske dem til månen nogle gange, ikke? Men de er nu meget rare at have i flere af hverdagens begivenheder. Men man faktisk godt klare sig uden dem. På jobbet, i sengen, på ferien eller når noget går i stykker.

Dengang jeg var 18 år og fik kørekort, tog min kære morfar mig under armen og tog mig med ud i indkørslen. Her stod hans bil, en dunkraft og en krydsnøgle. “Du skal aldrig stå i vejkanten og være hjælpeløs, hvis du punkterer, og du skal ALDRIG være afhængig af en mand for at skifte hjul“, sagde han og introducerede mig til hjulskift 1:1.
Jeg havde ham bagefter lidt mistænkt for at ville spare de 250 kr., et hjulskift kostede hos den lokale mekaniker, men han ville til enhver tid være alt tilgivet. For han har helt ret.

Selv om han måske er af den gamle skole, og min mormor gik hjemme, imens deres børn var små, imens han avancerede i karrieren, så lavede han også mad og bagte kager og kunne sy og vaske sit eget tøj. Han har altid været bevidst om, at tiderne ændrer sig, og at kønsrollerne ikke er mejslet i sten, blot fordi han er vokset op, imens de var.

Takket være ham, kan jeg betjene alverdens værktøj og er hjemmevant i det lokale byggemarked. Det er mig, der bygger højbede og reparerer ting i hjemmet – og så er det selvfølgelig mig, der skifter hjul på bilen, når der skal vinter- eller sommerdæk på bilen! Og det skulle der i dag!

Desuden blev der sat sikringsbeslag på vinduerne i børneværelserne, så lille hr. pilfinger (barnet…ikke faren forstås…), forhåbentlig ikke falder ud af vinduet, selvom han er særdeles ferm til at afmontere alle hasperne i en alder af 23 måneder, og der blev stormsikret i haven. Alt sammen med mor bag krydsnøglen/skruetrækkeren/rebet/hammeren. Alt imens manden min støvsugede og passede ungerne (…og spillede spil på tabletten…).

20151129_101521

(Bevisførsel!!!)

Vi går nu ikke så meget op i det med kønsrollerne herhjemmme, og hvem-bør-kunne-hvad. Der er andre måder at være kvindelig og mandig på. Men det ér altså fedt at kunne selv. Det giver mig et kick, og bestyrker mig i, at jeg aldrig vil være helt på røven, hvis én af os mod forventning skulle finde på at tage sit gode tøj og skride fra herlighederne. Præcis, som min gamle morfar planlagde det for 16 år siden.

Nu vil jeg så sætte mig godt til rette i sofaen og savle over Hugh Jackman i “Wolverine” og afvente, hvorvidt Stormen Gorm bliver til orkan eller blot en storm i et glas vand.

Værested for dagdrømmere

Så så man lige mig få sommerferie! Udsigt til 3 uger i det danske wannabe efterårsvejr sammen med slyngenynglen og en lille del af tiden også barnefaderen. 3 uger, med praktiske opgaver og oprydning med hård hånd – og ellers udflugter, haveliv, legepladser, legeaftaler og ret mange is. Ingen udenlandsrejser eller fancy sommerhuse eller uger, hvor bedsteforældrene tager ungerne med på ferie.

Ældstebarnet er ved at gå ud af sit gode skind af bare mangel på legekammerater i hendes optik (selv om der har været 3 spontane legeaftaler på en uge). Troede egentlig først, det startede senere i livet, at man var ved at DØ af kedsomhed ved tanken om 3 ugers ferie med forældrene… Yngstebarnet hærger som sædvanligt alt, hvad han kan komme til på sin vej og står glad og fro op kl. 5 hver morgen. Man skulle jo nødig spilde tiden…ZZzZZ

Et af de projekter, der stod på listen over gøremål i ferien, var at forvandle en gammel boksmadras til en skøn daybed, der skal pryde vores udestue, der er et levn fra den tidligere ejer af huset. Lad os sige det, som det er: Han var ingen Byggemand Bob – og en forholdvis vægelsindet mand, der ikke helt kunne bestemme sig for, om den skulle være halvtag, terrasse med sider eller en udestue og manglede evnerne til at tilføje en (ret) nødvendig portion finish, så den er mere eller mindre, hvad man vel kan kalde en øjebæ. Manden (altså min) gik amok på mængderne af rod i udestuen i sidste uge – nok lidt i desperation over at have to børn på for lidt plads, og udestuen i den forstand tjener det noble formål, at minde os om ønsket om en tilbygning – og imens vi drømmer – et kærkomment sted for ungerne at rykke legen og dermed også mængden af legetøj ud. Vi har ellers mest brugt den til opbevaring af pap og ting, der skulle på lossepladsen og til tørrerum. Men nu er den fint opryddet og har fået nyt tæppe på!

Hvem skulle have troet, at inspirationen kunne slå mig en fredag efter arbejde – med en ny og ubrugt sommerferie i baggagen – og at ungerne artede sig i en sådan grad, at jeg kunne sætte mig ved symaskinen og producere 5 kæmpe-puder til “projekt daybed”. Fandt et vattæppe og en bunke hyggetæpper frem fra gemmerne og voila! Første etape af rummets forvandligt er gennemført! Gennemført, siger jeg. Ikke blot et påbegyndt projekt, der strander, fordi børnenes og hverdagens behov tager over.

Næste etape byder på små hylder mellem ruderne, hvorpå der kan være grønne slyngplanter og krydderurter, samt at finde et lille bord til kaffen (ikke at forglemme!).

Men indtil da vil jeg smide mig her og nyde, at jeg rent faktisk fuldførte noget og fik en lille følelse af overskud. Og håbe inderligt på, at de to små banditter vil give mig flere af sådanne stunder, de næste tre uger!

(pssssst…luk lige øjnene for det knæhøje græs og ukrudtet i haven, ikke?)

Fra hullede arvebukser til fede tøsejeans

Her til aften blev der tid til både at være praktisk, spare penge og til at koble hovedet fra for en stund. En kærkommen stund! For symaskinen er mit lille get-away. Venindes badeforhæng blev lagt op, stropper blev sat på plads og så blev der også rum for lidt lavpraktisk kreativitet…

I sidste uge modtog jeg en sæk arvetøj fra en venindes, venindes barn. VIRKELIG fine ting – stort set ikke brugt. We like! Her i blandt var der et par jeans, som nok er en drengemodel, men ganske fed og slet ikke tosset til en tøse-tumling som min. Til min ærgelse, opdagede jeg, at der var huller på knæene. Men hvad gør man så?

Jo, ser du! Huller kan lappes og der kan drysses en tilpas mængde tøs over dem. Og voila! Så er hullede arvejeans forvandlet til fede tøsejeans med kant. 

Billede

Amerikanske tilstande!

Du kender godt de der amerikanske mother-daughter pageants, ikke? Dem der, hvor mødre og døtre optræder i ens kostumer – det ene mere tacky end det næste, med stepdans, sang, you name it. Den slags, vi er lidt glade for, ikke er udbredt i Danmark…

Påskeferien skal jo gå med noget, når nu stresshormonet i kroppen skal sænkes – doctor’s order – så hvorfor ikke…

Amerikanske tilstande

Nu har jeg jo hverken tænkt mig at synge eller danse sammen med hende i offentlighed – ikke på en scene i hvert fald – men et eller andet sted inden i mig tænker jeg, at det alligevel vil være liiiiiiidt sødt, at flashe familieforholdet på moderigtig via til diverse konfirmationer i nærmeste fremtid. Crazy? Crazy in love, i hvert fald <3