Mig – en kommende mor

I dag er det 108 dage siden jeg fik to røde streger på graviditetstesten. POSITIV!

Tanken havde slået mig, men jeg turde ikke tage testen, før jeg var 7 dage over tid…og så var detg endda med rystende knæ. Kl. lort om morgenen stod jeg op, listede ud i badeværelset for ikke at vække manden, tog testen og den viste et klart resultat. Tog testen igen – bare for at være HELT sikker – og bingo! Der var skisme også to røde streger… Her sad jeg så og bed mig selv i fingrene (og ja, jeg havde vasket dem først…).

Hvad nu? Skulle jeg gå ind og vække ham? Hvor var det VILDT! Skulle jeg tage en test mere? Jeg skal være MOR! Bare det nu er helt sikkert… Fuck, nu sker det…

Jeg valgte ikke at sige noget til ham, før jeg havde været ved læge og få påstanden prøvet og bekræftet. Så her gik jeg lørdag og søndag og var boblende lykkelig indeni, og med en hemmelighed, som jeg hele tiden overvejede, om jeg skulle fortælle min søde mand.

Den var god nok – og han blev glad, da jeg fortalte at lægen havde bekræftet det! Det jeg husker bedst er hans ord: “Gør det noget, hvis jeg ikke forstår det, før vi når til jul?”.

Men han forstod det længe før – i sit eget tempo, men ingen tvivl om, at han i sit stille indre ser frem til den nye rolle som far.

Og her er jeg så – i 20 uge – going on 21 på torsdag…! I morgen venter 20-ugersscanningen og måske måske måske: et køn! Men vigtigst af alt, at den lille har det godt og er velskabt!

Denne blog vil causere over moderskabet i sin vorden – om alt det jeg ikke ved og det, jeg kan mærke. Om spørgsmål og svar og om glæder og bekymringer!

Projekt baby 101… Råt for usødet! 🙂