Ammehjerne de luxe

Ok – der er 2 måneder til baby efter planen skal melde sin ankomst, men allerede nu er min korttidshukommelse ved at være hullet som en si! Jeg kan ikke huske, hvad jeg skal huske, jeg står i den lokale Aldi og tænker: Hvorfor fa’en var det nu, jeg gik herned, jeg sidder på jobbet og tænker: DET skal jeg huske…og når jeg så ligger i min seng om aftenen, så kommer der en grum reminder om, at det huskede jeg squ ikke alligevel!

Det er faktisk så slemt, at når jeg i løbet af dagen tænker på noget til et blogindlæg, så er det også pist væk forsvundet fra tankerne, når jeg sidder hjemme foran computeren. SUK!

Jeg skriver ned på en blok eller i kalenderen, men kan ikke altid finde blokken igen. Jeg er vidst også blevet ret dårlig til at lytte efter, hvad min mand siger – for jeg kan oftest simpelthen ikke mindes, at han har fortalt mig noget, som han derefter kigger opgivende på mig over, når jeg siger Øøøøh, hvad?

Jeg håber godt nok, at Baby Jakobsen inden i suger næring til sig og vokser sig stor, stærk og lækker. For det må være dér, min energi går hen – og med den min hukommelse. Det kan simpelthen ikke være andet. Hvordan var jeg ellers nogensinde kommet gennem en universitetsuddannelse eller en dagligdag som koordinator af andre menneskers kommunikation???

Ammehjerne eller Alzheimers? Jeg kan ikke rigtig huske forskel…

Graviditets-epidemi ;o)

Når min mand ser flere mennesker, der har mange fællestræk i forhold til udseende eller adfærd, vil han sandsynligvis kommentere tørt ” De har sikkert en rede et sted”.

Måske der er en rede for gravide kvinder her i nærheden???

På under en uge har jeg fået af vide at naboen, et vennepar og en kollega venter sig og skal føde i løbet af sensommeren og efteråret. Hele tre på en uge – that’s a record :O)

Så lillepigen får i hvert fald nogle jævnaldrende legekammerater og jeg er ikke længere ene om at have stor frontvægt den kommende tid!

Ammeundervisning – uden baby…

I går var jeg til noget, som jeg på forhånd havde dømt til at være et mærkeligt koncept: Ammeundervisning for kommende forældre omkring 30. graviditetsuge.

Min allerførste tanke, da jeg fik tilbuddet fra jordemoderen var: Hvordan filan gør man det? Med min logik manglede der jo en rimelig vigtig ”accessory” også kaldet et barn

Nå, men jeg mødte troligt op og satte mig ind i rummet – omgivet af par…for jeg havde ikke fået info om, at farmand også var velkommen.

Her sad man så og ventede på, at showet skulle starte – nok alle med hver vores forventninger og let mystiske billeder i hovedet. Var det noget med selv at skulle sidde med en dukke? Skulle man vise bryster? (…hey, det kunne da godt være!??! Ikke at jeg skulle hive babbedutterne frem i al offentlighed!), skulle man arbejde sammen med andre…? Eller måske noget helt tredje.

Der blev kigget rundt, målt og vejet, kigget maver, sammenlignet stiltiende eller hvisket indforstået med partneren. Mon det er sådan, dyrene i Zoo føler det?

Undervisningen gik i gang og det med powerPoint og dukke + kunstig babs. Det var fair nok – ikke revolutionerende – men ok. Top-klasseunderholdningen var at se de kommende fædres ansigtsudtryk ændre sig, da vi nåede til sektionen om brystspændinger, brystbetændelse og tilstoppede mælkekanaler… Den let beklemte mine blev erstattet med et meget anstrengt smil og et skeptisk blik i øjnene. Det gjorde sig også glædende for min egen mand, da han pligtskyldigt spurgte til set-uppet, da jeg kom hjem… he he…

Undervisningen var fair nok og helt på sin plads. Dog håber jeg bare, at der lægges sammen eller større iver for dagen, når betten kommer ud og der for alvor skal gang i mejeriet!

De kære kønsroller…igen

Jeg løber lidt i cirkler på bloggen p.t., for nu tager vi lige et rendezvous omkring kønsroller og børn.

Faldt over denne artikel på TV2.dk: http://go.tv2.dk/article.php/id-37619195:må-din-lille-dreng-gå-i-kjole.html?forside

Må??? Det er vel ikke andet end et spørgsmål om, hvad forældrene synes og gør? Må? Ja da. Får ikke lov fordi mor og far har kønsrollerne indprentet på rygradden… Ja!

Og, admitted, hvis en fyr på 15 kom gående i prinsessekjole i gadebilledet, ville jeg også dreje hovedet og tænke mit. Men skisme ikke fordi min evt, fremtidige søn ville låne søsters kjole til fastelavn eller i en af de utallige konsrollelege, som børn leger med hinanden…

Den store grundbog om moderskabet

Det er last weeks news, men jeg har gået og tygget lidt på den…altså klummen Dumme Mor fra sidste uges Søndagsavis. Klummeskriver Rikke Haarbye skriver om det at elske fra første øjeblik baby er født eller om at kærligheden skal have tid til at gro. Om reaktioner fra andre mødre, rosenrøde billeder, den mainstream-moroplevelse…og det, at man faktisk godt kan opleve det på en anden måde, end bøder, blade og mødregruppemedlemmer beskriver.

Hun slutter klummen med ordene:
“For mig var det et helt naturligt forløb, hvor jeg lige skulle lande på benene, før jeg var klar til at elske. Og for mig ville det have været svært at gøre det anderledes.
Men det er igen den store grundbog om moderskabet, og hvordan det bør og skal være, og jeg er simpelthen så træt af den bog.”

Åh, endelig én, der siger det – lige det, jeg tænker! Jeg er simpelthen ved at få en baby på tværs over, at så mange i min omgangskreds fortæller og formaner om, at “sådan står der”, “sådan var det”, “sådan skal det være”, “sådan skal du gøre”, “det er helt forkert, hvis” og “jamen det står der i Bogen om barnet”.

Der er mange ligheder imellem kvinders graviditeter – ellers var der nok ikke skrevet så mange bøger om det emne – men samtidig vil jeg indskyde, at ikke 2 graviditeter er ens (for at citere min jordemoder og læge og min egen fornuft). Jeg kan simpelthen ikke holde ud, når min mor med fingeren i Bogen om barnet (udgaven fra 1980…) påpeger, at sådan skal det være, for det står der i bogen og sådan var det for hende. Basta!

Jeg kan simpelthen ikke holde ud, når veninder siger “Jamen sådan skal det bare være – sådan er det da for alle”.

Min graviditet er ikke som der står i bogen – lige fra første færd, har jeg ikke passet ind i kurver og beskrivelser – men den lille har det godt og ugerne går.

Jeg prøvet virkelig at opbygge et skjold imod disse henvisningen til den store bog om moderskabet – skrevet eller uskrevet – når baby kommer! For jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvordan det  vil være, hvis alle, lige som under min graviditet, skal have en mening om mig og mit barn og ikke giver plads til, at jeg gør mig mine egne erfaringer og skiller mig ud fra mainstream-moderskabet, hvis jeg bedømmer, at det er det bedste for mit barn.

Tak, Rikke Haarbye – you said it!

Hvad skal barnet hedde? Part 2

Jeg har tidligere causeret over navnevalg, og nu er de online ressourcer taget i brug.

Danmarks Statistiks hjemmeside er nu meget sjovt legetøj, når man leger med forskellige navneforslag.

Hvor mange hedder noget bestemt? Tilvækst og frafald i navne og links til Familiestyrelsens hjemmeside om navne og godkendte navne + alle procedurer omkring navngivning.

Tjek dem ud. Det er hyggelig underholdning!

Et gratis besøg i de dyre butikker

Kender du det? At gå forbi de dyre butikker i byen med det viiildt lækre tøj, der koster en halv månedsløn og så gå forbi, fordi man ikke vil virke som verdens største fattigrøv, når man går og vender prisskiltene, bliver koldsveden ved synet af prisen og derefter prøv er at interesseret og købelysten ud, alt imens man panisk kigger efter udgangsdøren og leder efter en diskret måde, at komme derhen på…

Selv om jeg ligner udskidt æblegrød her godt 2 måneder før termin – med vægten stødt stigende og en usigelig trang til en hårfarvning og en god gang make-up, så er der alligevel lidt carte blanche til at gå ind i de dyre butikker og snuse…

Nu har jeg pludselige den ultimative undskyldning for at kigge og se interesseret ud og small-talke om, at man jo først kan passe det efter fødslen, men at det jo er godt at holde øje med, hvad der skal ind i klædeskabet, når baby er kommet ud. Og så kan man jo altid slippe ud af købesituationen igen, når man siger “Jeg må nok hellere vente og se, hvad vægten byder, når den lille er født”…

Det udnyttes på det groveste 🙂 Og hold da fest, hvor er der mange lækre butikker og meget flot tøj. Man har jo lov at drømme om, at kunne købe det efter fødslen, når man nu sparer så mange penge på alt det tøj, man IKKE køber i løbet af graviditeten… Men det er nu nok en kende urealtistisk, når den lille tids- og pengerøver kommer ud til mor og far! Men det er gratis at kigge, siger de kloge…

Så blev det marts!

Så bladrede jeg kalenderen om på marts måned – måneden, hvor vi på papiret (om ikke andet) går ind i forårsmånederne og måneden, hvor jeg går fra til barsel! Kroppen og hovedet trænger til at slappe af – og så er man bare lige nået en milepæl mere på vej mod projekt baby-pige 🙂

Ih, hvor jeg glæder mig. Farvel dårlig samvittighed, kolde cykelture til arbejde og stressende deadlines. Goddag tid til at forberede Lillepigens ankomst, til at slappe af og til at vænne sig til den forestående marathon af en fødsel og livet som full-time mom.

Undskyld mig, jeg skal lige tælle

Aldrig har jeg haft så godt styr på ugenumre, ugeantal m.m., som efter jeg blev gravid. Det tangerer nogle gange det autistiske. Ingen pre-ammehjerne på det punkt!

Jeg har ellers altid været den, der lignede et spørgsmålstegn, når der på jobbet blev slynget ugenumre for deadlines rundt i lokalet på planlægningsmøderne – og jeg sværger stadig til min lille fedtede papirskalender, hvor al den slags praktisk info stadig hører hjemme. Se det kan min ellers meget fancy og meget moderne smart-phone ikke fortælle mig…

Dagen i dag har skullet kick-startes – både fysisk og mentalt, da Lillepigen ændrer vaner og ikke giver sin mor så mange spark, som ellers påregnet (og forventet). Så psyken skulle lige med også, og det kunne ikke klares med en kop kaffe.

Men så var det godt at sidde med kalenderen og tælle arbejdsdage til barsel: 17 i alt – og her er weekender og afspadseringsdage fratrukket! 17 dage… Det hjalp lidt på humøret. Nu skal den bette ”bare” vågne – så kører endnu en uge…som i øvrigt er uge 9 for alle og uge 29 i min graviditet!

Handy-mom…

Det handler ikke om udstyr til babyer, men simpelthen om rigtigt værktøj – i en håndværker/hammer-og-søm-forstand.

En kammerat har simpelthen inviteret mig på Facebook til at deltage i en præsentation af værktøj i det lokale STARK-byggemarked! Sådan…lige noget for en højgravid kvinde!

Ok, indrømmet – jeg er lidt fiks med en hammer og en skruetrækker m.m., men det er ikke lige gør-det-selv-projekter, der står øverst på to-do-listen p.t. Kan lige forestille mig diverse handy-mænd og amatør-håndværkere måbe, hvis jeg kom vraltende ind med min store mave og begynde at spørge ind til det pågældende værktøj? Respekt? Sandsynligvis ikke…

Jeg har pænt sagt nej til invitationen – og holder mig hjemme med en kop kaffe, benene op og STARK-kataloget som læsestof 😀