Så skal der sgu lægges rør ind

Jeg beklager den manglende aktivitet på bloggen den seneste tid. Sagen er den, at jeg har stress og at min øverste etage og dermed også min kreativitet er ude af drift midlertidigt. Måske også derfor, der kun er den platte humor tilbage (jvf. overskriften).

Findes der noget mere usexet at bruge tusindvis af kroner på end at få nye vandrør? Næppe! Hvide plastrør udskiftet, kontoen lænset. Og så var håndværkeren endda ikke lækker, når jeg skulle sidde her og glo og tænke på, hvor meget han kostede i timen (altså for at fixe rørene…altså i kælderen…altså så der ikke kom fugt i fundamentet….nej, der blev det så ikke bedre af – jeg dropper det bare her!).

Ind kom rørene, ud røg økonomien. Goddamnit, han var længe om at skifte ud. Og så kom der lige nogle ekstra bøjninger på. Bøjninger? Kunne jeg være mere ligeglad? Åbenbart ikke, hvis jeg ikke ville have endnu en vandskade. Pis også!

Jeg vil meget hellere have sommerferie end nye vandrør. Jeg vil hellere have zootur og hygge og is med min lille putte. I de situationer er det ikke fedt at være voksen og husejer og fornuftig – så drømmer man mest om en kold fadøl, musik i Kongens Have og tømmermands-TV og dovne dage. SUK!

Amerikanske tilstande!

Du kender godt de der amerikanske mother-daughter pageants, ikke? Dem der, hvor mødre og døtre optræder i ens kostumer – det ene mere tacky end det næste, med stepdans, sang, you name it. Den slags, vi er lidt glade for, ikke er udbredt i Danmark…

Påskeferien skal jo gå med noget, når nu stresshormonet i kroppen skal sænkes – doctor’s order – så hvorfor ikke…

Amerikanske tilstande

Nu har jeg jo hverken tænkt mig at synge eller danse sammen med hende i offentlighed – ikke på en scene i hvert fald – men et eller andet sted inden i mig tænker jeg, at det alligevel vil være liiiiiiidt sødt, at flashe familieforholdet på moderigtig via til diverse konfirmationer i nærmeste fremtid. Crazy? Crazy in love, i hvert fald <3

En ven af huset

Vi har en god ven af huset – seriøst god ven! Han hedder Per og har en rød bil og i øvrigt også sin kat Emil. Han er post på landet, men kan så meget andet og så er han en særligt venlig mand!

Per redder mangt og meget i en hverdag, hvor små-stressede forældre, barn med trodsalder in spe og udsigten til at skulle betale kassen for at udbedre endnu en vandskade i kælderen tager ret meget på overskuddet. Når mor for-Gud-ved-hvilken-gang har arbejdet over tid, når barnet skriger sig gasblå i hovedet af hysteri, hvis rugbrødsmadderne skæres 2,5 mm forkert i forhold til det, hun havde forestillet sig og herefter slår og skubber til alt inden for rækkevidde og når VVS-manden sagde 16.800 kr. uden at fortrække en mine, så indrømmer jeg hermed for dig og de højere magter, at jeg taster “www.youtube.com” og herefter fluks finder en lille video med ham Per. Skal den dårlige samvittighed dulmes lidt, tager vi den engelske udgave, for barnet skal jo lære sprog i en globaliseret verden og så kan man ikke starte for tidligt, vel?
Hvem prøver jeg på at narre? Jeg føler sgu stadig, jeg spiller lidt fallit ved det, men det er der bare ikke altid noget at gøre ved…

Men åh, at “købe” sig 10 minutters ro til bare at sidde, eller til at tjekke mailen, eller til at være alene på badeværelset (kan du huske følelsen af at lukke døren til din ungdoms pigeværelse og føle sig uovervindelig for en stund???). Måske kysse faderen et uforstyrret øjeblik – hvis han altså ikke glor ned i tablettens uendelige univers. Nogle gange kan 10 minutters uforstyrret tid føles som paradis. 10 min. uden trods, træthed eller trivielle gøremål. For jeg arbejder på sagen: På at komme til at holde 100% af hverdagen, selv om det hjælper på det dag for dag.

Og her er Per ret handy, skal jeg hilse og sige. Gratis underholdning, som barnet ikke synes at kunne blive træt af og hvis navn, hun kan hikste frem i selv det vildeste raserianfald. Per, han er en guttermand, er han!

Den dag forstadslivet indhentede mig

I dag – den 11. januar 2013 – indhentede forstadslivet mit ellers semi-byagitge jeg og valgte at køre det over for good. Crash bang – flad som en pandekage – og skaden stod ikke til at redde!

I dag var jeg både på indkøb efter storkøbspakker med køkkenruller i Bilka og en ny symaskine med overlock funktion hos min lokale metervare-pusher, samt tilmeldte mig et aftenskolehold, hvor jeg så kan lære at sy på sy-monstret. Sådan rigtig og ikke kun på autodidakt vis. Og lige der, vidste jeg, at mit liv for altid er forandret. Lige der trådte jeg ind i den klub, som jeg i en årrække har peget lidt fingre af, at min bedste veninde er en indgroet del af. Altså, hun kunne ikke drømme om at røre en symaskine, men har hang til vejfester, parmiddage med naboen, sommerhusferie med naboen/naboerne, kaffe med naboerne, 80’er-fester i den lokale fodboldklub, villa, volvo og vovse; mand to børn – selvfølgelig en dreng og en pige – og samme køkken, som alle naboerne + et occational Tupperware-party!

Ok, mine tre udskejelser, gør nok næppe, at jeg hænger SÅ fast i suburbia-sumpen, som ovennævnte veninde – men det føles alligevel som om, jeg har taget et godt stykke af vejen. Den sikre stille død i forstaden – kald mig bare Forstadsfrue (ej, vel – lad ved nærmere eftertanke være med det!)

Spøg til side. Jeg er faktisk ret glad for min nye symaskine og glæder mig også ret meget til det der sy-kursus, efter jeg fik pulsen ned over, hvor dyrt sådan ét egentlig er. Adskillige par sko, siger jeg dig! Det skal sgu nok blive godt. På nethinden ser jeg allerede for mig, hvordan min lille tulle svanser rundt i vuggeren i total-awesome-misundelsesværdigt-hjemmesyet-på-den-fede-måde-tøj til alles beundring. Og så vågnede jeg af drømmen… Men man skal vel starte et sted, og jeg starter så solidt funderet (cementeret!) i forstaden.

Lov mig dog, kære læser: Afliv mig, den dag jeg inviterer jer til Tupperware-party. Ikke? Det er hermed en aftale!

Om regnvejr, næsespray og alt det jeg (åbenbart) ikke kan huske

På en regnfuld og helt igennem uinspirerende tirsdag, hvor alt er gråt i gråt, hvor Tante Møghe – øh, undskyld, Thor Möger, blev sparket ud af ministerklubben, men sandsynligvis stadig kan sætte nogle millioner ind på sin Pondus-konto, og hvor Holger bliver ret let at finde fremover – sådan helt uden dramatik og kammeratskab det hele. Ikke som da Henrik Sass ikke måtte lege med rockere mere (prøv i øvrigt lige at sige Henrik Sass med tyk amerikansk accent… ok, ja, barnligt, I know – men alligevel sjovt!) eller (endnu) en Konservativ viste sig at køre Konservastiv. Bare gråt i gråt og lidt kedeligt det hele.
Ja, hvad skal man så lave?

Man kan altid lege Highlights og Lowlights, ja man kan!

Highlights:

  • Min datter har været i godt humør (og det er ellers ikke normen disse dage!) – det er optur!
  • Min datter har kunne lege selv i 10 minutter – wohaaaa
  • Jeg nåede overraskende meget på jobbet i dag til trods for snot og hoste en masse
  • En sød venindes datter fylder 1 år i dag
  • Der er 69 dage til jul
  • Jeg har ferie i næste uge
  • Næsespray er Guds gave til folket
  • Manden har repareret bilen, så 1) jeg slipper for at bruge flex på at komme frem og tilbage til værkstedet i arbejdstiden og 2) så jeg (forhåbentlig) sparer penge denne gang. Tænker så, at jeg ved, hvad hans regning lyder på…
  • Der kommer børnepenge på lørdag
  • Der var fiskefrikadeller til frokost i kantinen i dag (I like!)
  • Netflix er kommet til Danmark

Lowlights:

  • Den der Træn med Forsvaret-app minder mig om, at jeg ikke har trænet i aaaaaalt for lang tid. #Sladrehank
  • Jeg har hostet i 2 uger nu – sådan ca non-stop. Damn you, vuggestuebakterier! (…og lidt efterår).
  • Det regnede både da jeg kørte på arbejde og da jeg oksede afsted til vuggeren kl. 15.
  • Der er 69 dage til jul – og 3 dage til jeg kan få efterårsferie
  • Jeg blev, med slet skjult opgivenhed i stemmen, gjort opmærksom på af Lille Es pædagoger, at vi altså selv skulle have eftermiddagsmad med ALLE dage denne uge (…hovsa da. #TotalDårligMorStil)
  • Man kan ikke løbe, når lungerne piber og jeg raller som en KOL-patient
  • Katten har eksem i øret – der røg de penge, jeg (sandsynligvis) har sparet på bilen
  • For en gangs skyld havde jeg lagt en über-tjekket (alt for dyr) neglelak – så skrællede jeg kartofler og så var den fornøjelse ligesom forbi…

Og se så – på en kedelig regnfuld dag med alt for store bunker på skrivebordet og en to do liste så lang som den kinesiske mur, så var der alligevel en del flere highlights end lowlights! Og det er ikke så ringe endda!

Lækker lørdag

F#ck regnvejr, forkølelse og hoste! Det er lørdag og selv om min fremtoning mildest talt er ucharmerende med åben mund, løbende øjne og dertil en tung og tydelig vejrtrækning, så skal der mere til at slå mig ud. Lørdag er nemlig lig med Mette-tid. Manden og barnet er i svømmehallen og så er der tid til 4 af mine største laster:

  • Kaffe med mælkeskum på toppen – aaaaaaaaah
  • Blogging (so many words, so little time!)
  • Ole Henriksen-produkter (vi snakker hele baduljen: ansigtsscrub, ansigtsmaske, rens, tonic og creme. I love it!)
  • Mads & Monopolet i radioen.

Så bliver det ikke meget bedre! God lørdag til jer alle <3

Hvad laver mor på sin fridag?

…Hun rydder op og støvsuger og vasker gulve og vasker tøj. Hun vasker op og lufter ud og lægger tøj sammen. Hun ordner toilettet og rydder op i kælderen og smider til genbrug. Og så drikker hun kaffe.

Det er da egentlig lidt tosset, når hun endelig har fri (med undtagelse af det med kaffen), ikke?
Før man fik barn, så man slet ikke det scenario i ånden, når man pludselig fik nogle timer alene. Times change…

58.997 andre børn

…kom til verden i 2011 – og så Lille E.

Lidt talnørderi fra Danmarks Statistik viser, at der blev født 58.998 børn i Danmark i 2011. De fremhæver også, at finanskrisen sandsynligvis er årsag til, at det tal er 4413 børn færre, end det antal, der blev født i Danmark i 2010. Sjovt, for jeg synes, at Gud og hver mand (og Kongehuset) fik børn i 2011, men det går jo ofte sådan, at det man selv har fokus på, synes mere og oftere, ikke? Og her tænker jeg projekt baby og ikke Kongehuset, som ikke rigtig har min store opmærksomhed. Fordelingen lyder på 30.014 drenge og 28.984 piger. Heraf kender jeg de 4 piger og de 6 drenge.

52.516 danskere stillede træskoene samme år.

Og dykker vi ned i tallene, så blev kom der i det år, jeg blev født, 53.089 nyfødte danskere til. Og der døde 56.359 danskere samme år – altså ikke så mærkeligt, at jeg altid har været del af en “lille årgang”, som man siger.

Og med hensyn til navne, så var der i 2011 i alt 409 kvinder med min lille datters smukke navn – dog er navnet stigende i popularitet (dog stadig med et antal, der kan tælles på fingre). Til sammenligning var mit navn stærkt nedadgående. Og det er vidst godt det samme. Det bliver sandsynligvis for fremtidens generationer, hvad Tove, Birthe og Jytte er for min: Mor-navne = minus street cred.

I 2011 var det mest populære pigenavn Emma – stærkt forfulgt af Isabella (igen det der Kongehus…). Min datters navn har ikke en jordisk chance for at komme med på listen… Blandt drengene er der flest, der i løbet af 2012 skal lære at sige og adlyde  navnene William og Oliver. Fine navne, men ingen af dem vi overhovedet overvejede, men vi er vidst også lidt atypiske, tror jeg.

Ja, så fortabte jeg mig lidt i talnørderi; og det er nu egentlig meget sjovt, når man nu ikke længere dyrker det der med at gå i byen en lørdag aften og slet ikke savner det engang imellem (LIAR), men sidder hjemme sammen med manden i hver sin ende af sofaen, når der endelig er ro i børneværelset omkring kl. 20.

God weekend, derude!

(Psssst! Sidder du også i sofaen og keder dig, så kan du nørde med her).

At leve i en forstad

Weekend, solen skinner og barnet kan sove til middag udendøre. Fuglenes fløjt, vind i træerne…og en sønderrivende larm fra diverse havemaskiner og hjemmebygerier og naboer, der lige skal råbe til hinanden gennem hækken, for sådan en ligusterhæk er jo enormt lydisolerende… F#CK! Ty Pennington med megafon go home!

Velkommen til suburbia – velkommen til fred fra byens larm og trafik. Velkommen til små firkantede villahaver på sådan ca samme størrelse. 1960er-byggeri, der på solbeskinnede dage trænger til en kærlig hånd.

Nå, det var så den mulighed for at få trunten til at sove ude. På ca. 10 sekunder vågnede hun med et hyl og så er hun ikke til at få til at sove igen. Lidt lige som om natten her på 10. måned. Heller ikke selv om mor tager en mindre walkaton rundt i nabolaget og lidt til.
Koge, syde, boble – lortemaskiner. Kan naboerne da ikke tænke sig til, at børn sover til middag? Børn og gamle mennesker – for sidstnævnte er der nok af i vores område. Hvad med lidt solidaritet her?????

Ok, jeg har måske selv slået græs på dette tidspunkt en gang eller tre. Og ikke før for 10 måneder siden forbundet det med tid til lur for trætte sjæle. Og havde jeg en mand, der var nogenlunde handy og fiks med en hammer, var det vel sagtens også ham, der var ude og forbedre huset nu.

Men alligevel – når man har en baby, der stadig trænger til at sove en ekstra lur om dagen, så er det en myte, at der er så stille og roligt i forstaden. Ikke på en fridag og slet ikke, hvis solen skinner. Så er det et mindre Klondike, vi bor i.

Nå, men jeg havde jo heller ikke andre planer end at gå en 10 kilometers penge med en overtræt baby. Det er jo det, man har fridagene til!