Hvad skal barnet hedde?

Uha – så er Den Store Navnebog lånt med hjem fra biblioteket.

Egentlig tror jeg nok, at vi har et pigenavn i hus, men det skader ikke at kigge sig om en ekstra gang. Der er dog nogle kriterier til navnet:

  1. Det skal have mere end én stavelse pga. efternavnene
  2. Det skal kunne siges internationalt (…for det kan morens ikke!)
  3. Det skal ikke volde hende alt for mange kvaler at sige eller stave – eller at stave for andre
  4. Det skal være klassisk

Så indtilvidere er jeg endt på følgende muligheder:

Carmen, Elisabeth, Elva, Esther og Sigrid.

…så håber jeg, at manden kan forenes med et af dem 🙂

Imens vil jeg undres over stats-godkendte navne, som jeg simpelthen ikke var kommet på af mig selv, så som Tekla, Yelva, Adelheid, Ayoe, Bothilde, Christence, Elfrida, Fritze, Gyrithe, Josefa, Merve, Mitzi (…troede seriøst kun, det var et kælenavn…) og Ottilie.

Verdensmestre

Lige nu læser jeg også:

Verdensmestre – en historie fra 00erne af Nikolaj Zeuten (Forlaget Samleren, 2010)

Om lykke, drømmen om det perfekte familieliv og friheden – hvordan man så end skal bruge det hele, så det rent faktisk bliver frihed. Om alt det man gerne vil…

Om bogen lyder det:

Anna og Rune bor i en lejlighed på Frederiksberg med deres to små børn. Som ressourcestærke og bevidste forældre går de ikke på kompromis med sig selv eller deres omgivelser. Men drømmen om det perfekte liv betyder mindre frihed, mere kontrol og planlægning og dermed fravær af frihed og lykke

Anmeldelse

Ikke lige min kop the. Jeg er sikker på, at forældre fra årgang 00 og frem vil finde mange slående punkter til en hverdag først præget af en forblændet og altopofrende kærlighed (som jeg også selv kommer til at have) til den bette nye pode, til kaos og forvirring over, at forældrelivet ikke blev så glansbilledeagtigt, men også byder på sure pligter og kropumulige unger.

Jeg bliver sandsynligvis klogere, når den lille, der vokser i min mave, bliver større og sætter mig på alskens prøver og giver mig alverdens glæder. Men Zeutens fortælling er mig dog for meget.

Brugen af tillægsord og indskudte sætninger kammer noget over – og forklaringerne og fortællingerne om det unge par og børnenes udvikling, ligger ikke op ad den måde, jeg selv ønsker, at præge mine børn eller forme mit eget liv.

Det bliver ganske givet ca. det scenarie, som jeg vil opleve fra om 4 måneder og mange år frem, men hverdagsbilledet er ikke mig – ønskerne er på mange måder for meget og karikerede (om end nok med vilje…). Jeg kan ikke identificere mig med hovedpersonerne – kun enkelte af deres drømme og forventninger. Og et realistisk billede af, hvordan livet nok kommer til at blive som småbørnsfamilie.

2 ud af 6 mulige stjerne 🙂

Udstyrsliste til baby

Nå, nu skal der overblik over det hele: Hvad skal man bruge, når man får en baby?

Jeg har konsulteret diverse bøger om baby og barn + krydret med mine egne forventninger til, hvad jeg kan forestille mig, at vi i vores hverdag, får brug for. Det er jo en hel videnskab!!!!! Og sikke meget udstyr, man kan bruge, selv om man vejer +/- 3500 gram og mest er afhængig af at sove og ligge ved mors bryst!

Måske der er noget, som er overkill – måske der er en del, jeg ikke har begreb om, at jeg skal få brug for. Det er i hvert fald kommet til følgende:

(Se revideret liste – hvad jeg faktisk fik brug for i babys første måned…)

Møbler + tilbehør:

  • Puslebord
  • Pusleunderlag
  • Vaskefad til puslebord
  • Seng inkl. Madras
  • Babydyne + hovedpude + 2-3 betræk + lagner
  • Ammepude
  • Babyalarm
  • Badekar (gerne på stativ af hensyn til mor- og farmenneskernes højde)
  • Vugge til at hænge fra loftet?
  • Kravlegård
  • Høj stol + pude/indsats til helt små
  • Blespand (gerne med ”lukkefunktion” for at lukke lugt ude!)

Transport + tilbehør:

  • Barnevogn + lift + fluenet + regnslag
  • Pusletaske
  • Bæresele
  • Autostol

Tøj + diverse:

  • 6-7 bodystockinger
  • 4 sparkedragter
  • 3 løse bukser
  • Solhat
  • 2 natdragter
  • 2-3 trøjer med lange ærmer (lange på ryggen)
  • 4 T-shirts med korte ærmer
  • Cardigan/sweatshirt – 2-3 stk.
  • 6 par strømper (må ikke stramme)
  • 1-2 huer
  • Blebadebukser (Far har ambitioner om babysvømning, så snart man “må”)
  • Babytæppe til at svøbe om barnet (fleece eller uld)
  • Stofbleer (20 stk)
  • 2-3 bløde mindre håndklæder
  • Lege/aktivitetstæppe

Forbrugsting:

  • Bleer (1-2 pakker): Newborn (Mini, hvis hun vejer mede end 3700 g)
  • Engangsklude (3-4 pakker)
  • Babyolie
  • Zinksalve
  • Babyvaskeprodukt (u. parfume/parabener)
  • Baby-neglesaks
  • Babykam/tættekam
  • Babytermometer
  • Sutteflasker (2-3 stk.) + flaskerenser
  • Sikkerhedsvatpinde
  • Solcreme (u. parfume/parabener)
  • 2-3 sutter til nyfødt

Andet – til børneværelse:

  • God stol til amning i børneværelset
  • Enkeltskab til børneværelse
  • Hylder til over puslebord (hvide)
  • ”Tallerkenhylde” eller ”Ramme-hylder” til bøger, billeder m.m.

Kachiiiing! …Onkel Dan(kort) må hellere se at komme i træning 🙂

(…kan dog låne/få en del af de større ting fra venner og familie! PYH HA!!!!)

Dumme mor

Jeg læser med fornøjelse klummen Dumme mor i Søndagsavisen. Og nu, hvor jeg selv har bettetøsen på vej, er der kommet lidt ekstra krydderi på læsningen. Sidst jeg læste klummen, handlede den om at rejse med børn. Det i sig selv var ikke det mest oprivende for mig – men det var til gengæld ikke-forældrenes opfattelse af de forældre, der har skrigende eller umulige børn ombord.

Om himmelvendte blikke og irriterede miner… Og det er lige præcis mig – altså før-fødsel-mig, forestiller jeg mig.

Jeg er virkelig ikke god til at kapere skrigende børn i toget og kan næsten gå ud af mit gode skind, hvis en skoleklasse sidder i samme bus eller togkupé som mig. Jeg magter det simpelthen ikke! Jeg vil faktisk heller løbe nøgen gennem Strøget, end at spendere to timer i en familiekupé.

Jeg er ikke den, der siger “nårh” og “dikke-dikke”, når små børn søger min opmærksomhed (hvilket de har en tendens til) og jeg gider ikke andres børn på et offentligt sted. Det var endda så grelt, at min mand og jeg valgte “kun for voksne”-hotel, da vi sidst var på ferie (selv om jeg var gravid) for at undgå at dele poolen med børn med tvivlsom blærekontrol i vandet og 11-taller under næsen.

Misforstå nu ikke: Jeg kan godt lide børn og glæder mig usigeligt til at bringe min egen lille tulle ind i denne verden! Og venners og families børn for udelt opmærksomhed af tante Mette. Men andre menneskers børn…no no no.

Og den lille vi får bliver selvfølgelig ikke så skrigende, tissende, snottende og umulig som de børn man møder i Bilka eller bussen! Aldrig….

Jeg skal igennem intet mindre end en social og kulturel reformation, når jeg træder fra irriteret ikke-mor til mormenneske full time! Som klummeskriveren i Dumme mor skriver: Jeg er sikker på, at nemesis rammer og at jeg nu bliver den, som alle andre vender øjnene mod loftet over.

Jeg håber, at det kommer med hormonerne, ventetiden, veerne og selve fødslen – at man får et intravenøst skud “mor-overbærenhed” sammen med de smertestillende.

Jeg skal nok lære det – tror jeg nok. Lover intet, men vil prøve alt hvad jeg kan. Prøve at få samme rummelighed, som mine graviditetsbukser p.t. har. Et overskud, som selv den mest ivrige husmoder vil misunde. The land of wishfull thinking….

Læs i øvrigt mere om Dumme mors anstrengelser på www.facebook.com/dummemor

Ingen hjemsendelse efter 4 timer her…

Med ellers respekt for kongehuset og det, de repræsenterer for det danske samfund og turistindtægterne, vil jeg her bidrage til det sure (graviditets-) opstød overfor forskelsbehandling og prioriteter i forhold til “almindelige” gravide:

http://politiken.dk/debat/ECE1166056/gid-alle-fik-royal-behandling-paa-foedegangene/

Lige nu læser jeg…

Bogforside: Den gode Barsel af Nina Kirstine Brandt JacobsenDen gode barsel – en guide til et familieliv i balance af Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Bagsiden af bogens cover lover en coachende håndbog til give værktøjer til at få mest ud af barselsorloven og samtidig balancere familielivet med en lille nytilkommer.

Anmeldelse:

Ok bog om barsel. Fine tricks og øvelser for forældrene sammen eller en ad gangen. Kommer omkring emner som ønsker for barslen, værdier, parforhold, sex og samliv og det, at vende tilbage til jobbet efter barslen.

Lidt meget “Når jeg som konsulent og terapeut” til tider, men ellers ok sprog, indhold og et fint, letlæseligt værk til at komme godt igennem barselsperioden og få mest muligt ud af en tid, som ikke altid er en ren ferie.

Min jomfrurejse i graviditets-søsterskabets land

I går havde jeg debut i et af graviditetens sororities: en sundhedsordning på jobbet, for alle p.t. gravide ansatte.

Første gang, jeg skulle flashe maven i samvær med ligesindede til information og samvær. Det nye og uberørte område for mig var – helt ærligt – en overvindelse, inden jeg kom. Lidt en overvindelse, at skulle sidde sammen med andre gravide og tale om graviditet og forandringer m.m.

Og jeg kunne se, at flere af de andre måske har haft samme tanker (da vi alle stort set var førstegangsfødende). Med skæve blikke til hinanden og hinandens maver – Hvor langt er hun henne? Er hun længere henne end mig? Og hvis er min mave så stor eller lille i forhold til? Kan det være én, jeg kommer til at være på fødselsforberedelseshold med – eller i mødregruppe med?

Lidt tilbageholdende og alligevel udenpå imødekommende på den lidt anspændte måde. 

Og når man så var kommet i gang, var der ingen tilbageholdenhed, når snak om brystspændniger, sovestillinger, plukkeveer og bækkenbundstræning skulle på bordet. Funny strange and funny Ha Ha på samme tid.

Jow jow. Nu venter fødselsforberedelse, ammeundervisning, grupperundvisninger på fødegangen, graviditetsyoga og dernæst barselsafsnit og mødregrupper. Jeg er hermed optaget i et nyt søsterskab med en helt fantastisk men dyr og tidskrævende ”adgangsbillet”

Undskyld, men jeg tror, du skal have en mindre størrelse…

I weekenden stod jeg i en tøjbutik og havde forelsket mig i et par bukser, der nok først kan bruges efter fødslen, men som jeg stærkt overvejede, at jeg måtte eje.

Mens jeg holdt dem op foran mig og studerede dem, lød en stemme fra en sød og betænksom ekspedient: ”De er ret store i livet, så jeg tror altså, at du skal have en størrelse mindre”.

Og herefter vender jeg mig om for at imødekomme hendes venlighed og betænksomhed… og hun får øje på min gravide mave. Stilhed.

Øh, ja, måske du så godt kan holde dem oppe alligevel”, siger hun let forvirret og smiler.

Bukserne kom med hjem og jeg kan hermed konstatere, at 1) jeg har ikke taget mere på, end højest nødvendigt – og det kun sidder på maven og 2) at min passion for fashion stadig kan udleves lidt trods voksende baby….og talje!

En kommende oldefars glæde

Han har altid været noget af det allervigtigste og dyrebare i mit liv og har haft min ubetingede kærlighed: Min morfar!

Og nu skal han være oldefar – og det er virkelig en stor ting for ham. Det betyder meget mere for ham, end jeg havde regnet med. Det gør ham glad og det glæder mig usigeligt.

Han er født i en tid, hvor følelser ikke var noget, der var udenpå men indeni. En tid, hvor mænd måske ikke tog sig af deres børn, men passede husstandens indtægt. En tid, hvor børn skulle ses og ikke høres.

Men da jeg kom til i sin tid, ændredes hans verden, har han fortalt. Her fik han lov at give og få kærlighed af sit barnebarn – uden at skulle være i den traditionelle faderrolle. Men det han ligepræcis altid har været for mig, er en rollemodel og en faderfigur.

Og nu hvor han skal være oldefar, kan jeg mærke hans glæde. Han lægger hånden på min mave – noget som i hans yngre dage ville have været utopi, da det brød en intimitetsgrænse eller ikke var mandens “plads” – og han ser lykkelig ud. Han tjekker, hvor meget min mave er vokset siden sidst. Da han fik af vide, at han skal være oldefar sagde han, da jeg skulle hjem: Vi stråler indeni! Han glæder sig til at få endnu et led i familien – at få en, som han også kan vise kærlighed, selv om han ikke selv længere kan kravle rundt og lege fange og spille fodbold i haven.

Men hans ønske er at leve til at opleve sit oldebarn – at få lov at holde hende – at få af vide, at NU er han oldefar! Og jeg glæder mig usigeligt til at give ham den glæde. At blive mor og at gøre min morfar til oldefar!

Fordele og ulemper ved graviditetsfora

Jeg meldte mig ind i et af de mange fora for gravide, da jeg fik konstateret graviditeten. Til støtte, spørgsmål og mulighed for at blive lidt klogere på det, der sker i kroppen fra andre i samme båd.

Til at starte med en ubesværet fornøjelse – men når noget går godt, er der oftest også noget, der er skidt.

Ikke fordi man skal lukke øjnene for, at der ikke kun er lykkelige omstændigheder, når man er gravid – for det er jo en ting i livet, som man nok selv er herre over at starte, men derfra ikke har meget indflydelse på udfaldet af.

Det er jo ikke kun de rosenrøde historier, der postes på sådan et forum – men også dem om at miste, om usikkerheder, om de grimme ting ved graviditeter.

Boblen af lykke kan for en stund briste, når man læser disse indlæg – eller blot overskrifterne, når man ikke tør læse resten. Man kan selv blive bange: Hvad nu hvis? Kan det ske for mig? Og var det det, jeg mæskede? Åh nej! Man kan blive bange og ked af det på samme måde, som man kan blive opløftet og glædes.

Og sådan er det både irl og online. Der skal ikke meget til at slå en førstegangsgravid ud af kurs, når det hele er nyt og uprøvet og alle omkring en har en oplevelse eller en mening om det. Man ville mange gange ønske, at man kunne spørge det voksende vidunder i maven, om alt nu også var ok og om der var noget, man kunne gøre bedre.

Skal man så vælge at leve i uvidenhed? Eller med fingrene i ørerme, hver gang noget mindre godt kommer ens vej? Det skal man selvfølgelig selv gøre op – men jeg må indrømme, at der ikke skal meget til at slå mig ud af kurs og starte en endeløs strøm af bekymringer, så jeg må indrømme, at jeg nogle gange lukker helt af og ønsker mig skyklapper – for der er simpelthen nok uafklarede ting. Så må jeg være naiv eller asocial, men jeg gør det primært for at beskytte mig selv.

Jeg var ikke helt forberedt på, hvor barske sådanne fora nogle gange kan være, da der er virkeligheden råt for usødet, også selv om det er i cyberspace! Jeg var generelt ikke forberedt på, at graviditeter kan have så mange faldgrupper – total førstegangsgravid.

Så jeg holder mig væk fra de fora fra nu af – det er simpelthen for svært for mig. Jeg betvivler ikke, at de har mange kvaliteter og en masse brugbar viden. Men jeg kan simpelthen ikke helt holde til det. Bliver nødt til at tage en dag ad gangen og prøve at nyde det hele uden at bekymre mig for meget!