Den dag, forældreintra gik amok

Forældreintra

I fredags gik forældreintra amok. Pling. Pling. Pling. Jeg opgav at tælle. Og jeg gad ærligt talt ikke kigge. Det var weekend for crying out loud!

Pling. Pling. Pling. Plingeling over hele linjen. Jeg tænkte, at det måtte være en systemfejl. Så meget kunne ingen forældre have at sige omkring kl. 17 en fredag aften.

Pling. Pling. Pling. F*cking pling!

Så måtte jeg jo kigge – teknologien vandt. Det skulle så vise sig, at der ikke var tale om en fejl. 45 beskeder, mine damer (og herrer, hvis nogen skulle have forvildet sig herind). 45 spørgsmål og svar og svar til alle og svar til nogen omkring biografklub, pædagogisk dag, glemte regnbukser (sendt til hele indskolingen), menu i boden og husk lineal til matematik på mandag.

Fair nok at spørge om bio-klub og hvem der er på hvilke hold eller køber voksenbilletter. Men det stikker helt af, når alle skal sige “også mig” eller “ok” eller “Jeg har ikke set Magnus’ grønne regnbukser heller”. Stop lige en halv. Nej, stop jer selv helt! Vi skal lige have en snak om, hvad det er for et medie, vi har med at gøre.

Lad mig minde om, at der er en funktion, der hedder “Svar” og én, der hedder “svar alle”. Use them wisely!

Det er en samtale, hvor nogen spørger, men med mindre man har set de skide regnbukser eller ikke ejer linealer, så tager vi den ikke i plenum, vel? Jeg er ligeglad med, om 5 forældre skriver “ok – og god weekend” til matematiklæreren, eller om nogen IKKE har set de grønne regnbukser. Havde vi talt sammen i klassen, havde vi sikkert knap hørt “ok” eller “ikke mig”, men på et alle-medie som Forældreintra, så hører alle med. Det er svært at overhøre. Tro mig. Også selv om det ikke vedkommer os.

Jeg har hørt rygter – og det er måske, hvad det rent faktisk er – om at nogle skoler har oplevet, at Forældreintra også var en dating-platform. Den del har jeg så ikke oplevet endnu, selv om den giver lidt kulør til mængden af høflighedsfraser og glemte sager. Nu er jeg jo også en gift kvinde, men derfor kunne det alligevel være en sjov detalje – især, hvis man kom til at bruge “svar alle”-funktionen 😀

Forældreintra blev hendes død
Forældreintra er fint, men hvilke regler styrer vi lige efter her? Det er møg-let, og når en lukket Facebook-gruppe blev nedstemt på første forældremøde, så er det jo ganske genialt, at vi har denne smukke platform til fælles. Så hvordan får vi stampet den bedste forældreintra-kultur op af jorden? Er det måske en utopisk drøm, jeg har, at forældreintra kan blive et sted med praktisk og relevant info og halvt eller helt blandet op med ligegyldige tilkendegivelser?

Har I i dine børns klasse talt om, hvordan Forældreintra kan bruges, så vi bliver oplyste og ikke det omvendte? Har du måske nogle gode fif, jeg kan tage med til næste forældremøde – sådan et virkeligt ét ansigt til ansigt?

Jeg vil virkelig gerne lære at elske Forældreintra – især gerne inden barn nr. 2 starter i skole om 5 måneder, så jeg ikke ender med 90 beskeder en fredag aften, hvoraf kun 5 reelt vedkommer mine børn.
Ellers tror jeg sgu, der ender med at stå “Forældreintra blev hendes endeligt” på min gravsten.

 

2 comments / Add your comment below

  1. Jeg har tre skolebørn og arbejder selv som pædagog i indskolingen. Jeg vil sige at hos os har forældrene lært det. Altså ingen svarer alle og der kommer kun relevante opslag. Jeg tror der går uger imellem at der kommer beskeder fra andre forældre. I klasserne har vi en lukket fb gruppe som bruges til daglige små ting – men der er også maks et par opslag om måneden. Så jeg synes du skal fortælle dem om muligheden i kun at svare der hvor det er relevant og at man ikke behøver sende det rundt til alle forældre. Det ender jo med at de virkelig vigtige beskeder fra f.eks. læreren drukner i deres småting!

    1. Tak for feedback 🙂 Det er jo netop det: Det vigtige drukner i iveren for at vise, at man har set det hele, eller i mangel på tanke for, hvor mange der kigger med.

      Kh, Mette

Skriv et svar