Kan man lukke lockouten ude?

Lockout

Er jeg helt alene om at have lidt ondt i maven over uvisheden omkring potentiel strejke og lockout? Det er vildt, så meget uvisheden omkring en reelt mulig konflikt påvirker mig. Måske er det irrationelt, men det rykker ved hele mit fundament. Hele vores fundament.

Den underliggende uvished spiller slet ikke sammen med en hverdag, hvor jeg nærmest hver dag prøver at bruge alle strategier, jeg har lært for at holde resterne af tidligere langtidsstress i ave. Selv om det er flere år siden, jeg var meget syg af stress, så gør sådan en situation som denne, at flere symptomer får lov at stikke hovedet frem igen.

Jeg er på lønmodtagers side og forstår fuldt ud, at vi skal stå op for vores fremtidige rettigheder i det offentlige. At lige løn for lige arbejde er en kamp, der er værd at kæmpe, og ikke mindst, hvad denne konflikt er et symbol på. For hvad så, hvis vi fjerner frokostpausen? Vi skal nok få noget at spise på én eller anden måde, men hvis arbejdsgiver nu virkelig er en snu rad, så er 7,5% ekstra arbejdstid så lig med, at man kan spare 7,5% væk og lade resten løbe (endnu) stærkere? Vi løber allerede stærkt, skulle jeg hilse og sige.

Det meste af min uro over konflikten rækker dog ind i det nære og mere lavpraktiske: Hvis strejken kommer på tale, skal jeg ikke selv strejke, men det skal pædagogmedhjælpere i min søns børnehave og min datters skole – og så er der dage, de ikke kan komme i børnehaven eller SFO’en, og de øvrige dage er der lagt op til kortere åbningstid. Jeg har i forvejen svært ved at få familielivet til at hænge ordentligt sammen.

Kommer det til lockout, så er jeg omfattet og det samme er børnenes instutition og skole. Så må de komme med mig, der hvor jeg skal være. Det er, hvad det er. Men så er der ingen løn på ubestemt tid, og det er heller ikke just en fest for nogen parter. Jeg har altid haft styr på mine ting, og jeg går ikke bankerot over at undvære penge i uger eller en måned, men igen: Uvisheden rykker ved tanker og følelser og gør ikke ret meget godt.

Det rykker dog ikke kun ved hverdagen. Det rykker i den grad også ved min følelse af (lige)værd og retfærdighedssans. Det rykker ved min følelse af at blive mødt og forstået af de politikere, vi satte kryds ved. De skuffer mig i den grad ved at lade arbejdsgiversiden få offentligt ansatte til at fremstå som forkælede, krævende snyltere, når virkeligheden er, at vi knokler røven ud af bukserne for en løn, der ikke er i nærheden af vores privatansatte ligeværdige. Også hvis du regner frokostpausen fra. FYI: Vi når sjældent at holde den.

Det skuffer mig at retorikken fra arbejdsgivers side er så negativ om omkrig halvdelen af alle skatteydere. Det får en klang af at være nedladende og det gør mig vred. Hvad der gør mig endnu mere vred og forarget er, hvis der er hold i de forlydender, at der spekuleres i, hvad de penge, som går fra de offentligt ansattes manglende løn, skal bruges til at dække af huller i statskassen. Det er skammeligt. I så fald stemmer jeg for folketingsvalg i meget nær fremtid, så de 450.000 offentligt ansatte, som er i klemme, kan få lov at stemme på dem, de så synes, har varetaget deres interesser bedst på det seneste.

Ja, jeg ved det. Jeg er træt af det og frustreret. Men situationen er frustrerende og uvisheden har hængt over hovedet på os for længe nu. Jeg gik forbi Forligsinstututionen den anden dag og havde lyst tl at fortælle folkene derinde en hel del. Men havde de mon lyttet, hvis jeg havde fået muligheden? Jeg ved det ikke. Faktisk tror jeg, at en del af dem derinde slet ikke har den fjerneste idé om, hvordan vilkårene i det offentlige rent faktisk er.

4 comments / Add your comment below

  1. Puhh du er bestemt ikke alene med at have ondt i maven over lockoutten.
    Har en søn som skal starte i dp til 1 maj og uvisheden om, om der kommer lockout og hans start så skal uskydes er stressende, pga der har været noget plads kaos ifm dp, så kunne vi først få plads til ham nu, så jeg skal starte arbejde godt nok ikke så mange timer samtidig med hans dp start og hans far arbejder også, så det stresser mig ikke at vide om den bliver til noget eller ej :/

    1. Jeg har besluttet mig for at håbe på en løsning til det sidste og så må vi se, hvad vi vågner op til i morgen. Jeg har en i skole og en i børnehave, så det bliver både kaos i det nære og i samfundet generelt, hvis vi virkelig skal ud i konflikt. Vi krydser alle fingre!

      Kh, Mette

  2. Nej, usikkerheden fylder også her.
    Her er det dog mere på en anden måde pt., da jeg går hjemme og er sygemeldt – men det er jeg jo af en grund, så jeg har svært ved at overskue hvis jeg skal have barnet hjemme i lang tid. Men det går jo, for som du selv siger, det skal det.
    Før jeg blev sygemeldt var jeg også i gang med at planlægge hvordan og hvorledes, hvis nu og så videre..

    Nu fylder det jeg har beskrevet mest, og så at vi skal til Norge i maj og besøge familie – hvis der kommer lockout, kommer vi ikke afsted, for så er min mor ramt.

    1. Det er så pokkers træls at gå i hvad der minder om en endeløs suspens. Før midnat er vi forhåbentlig klogere og jeg håber, jeg vågner op til godt nyt om at der er en løsning, der ikke sender DK ud i krise, fordi voksne mennesker ikke kan finde en løsning 🙁

      Kh, Mette

Skriv et svar