Her vil jeg bygge, her vil jeg bo #4

Byggeri og aftaler

Jubiii! I juleferien begyndte vi så småt at “flytte ind” i den nye del af huset! Juletræet stod (som det eneste) i den nye stue. Nøjh, det føltes godt! I sidste uge var det vores kæmpe klædeskab, som holdt flyttedag og er nu i det nye soveværelse. Hvis den famøse IKEA-test skulle have en sandhed i sig, så må mit ægteskab hermed være så godt som ubrydeligt! Vi har samlet det, skilt det ad og samlet det igen i de 6 år, vi har ejet det – helt uden at komme op og skændes over det! Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at det både er STORT og fyldt med detaljer og udtræk og andre fede ting. Vi bliver sgu sammen for evigt!

Der mangler stadig nogle ting, men de er relativt små. Hvis håndværkerne holder, hvad de lovede før jul, så burde vi om 14 dage have alt det indvendige på plads. Så venter “kun” det udvendige som først kan laves, når der ikke længere er risiko for frost. Regningerne er begyndt at tikke ind, og det er lidt vanvittigt at betale flere beløb på det sted mellem 4 og 6 cifre før kommaet.

Når det hele er ved at være beboeligt og Dankortet alligevel er i sving, hvorfor så ikke købe møblerne? Let´s do it. Har lige bestilt møbler til stuer og kontor for små 20.000 kr. Ret vildt på en højhellig 1. januar.

Nu føles det virkeligt. Også selv om der ligger adskillige timers malearbejde foran mig i de rum, vi skal flytte ud af og bruge til noget andet, så livet og hverdagen får mere plads. Når det nye står knivskarpt, så kan man pludselig se, hvor meget det andet trænger. At være husejer er et evighedsprojekt…

Men jeg er pisse-heldig. I min opvækst var penge en ret så knap ressource, og derfor giver det mig faktisk ondt i maven og også en god portion ydmyghed, at have mulighed for at have muligheden for at forbedre og skifte ud. Jeg føler mig priviligeret over at kunne give mine børn større og bedre rammer. Det var ikke en mulighed i min opvækst. Vi har sparet op og arbejdet for det. Og fortsætter med det. Vi skal stadig betale af på huslånet, men husets værdi er også steget. Plads til at være familie og til at leve er det primære, men værdistigningen spiller selvfølgelig også en rolle. Vi er trods alt ganske almindelige dødelige, som må prøve at sikre fremtiden.

Jeg glæder mig SÅ meget til at tage det nye i brug. Er bange for, at jeg kommer til at løbe fragtmanden med møblerne i møde og give ham en krammer af bare begejstring. Jeg glæder mig til at gøre huset til vores fremtidige hjem – forhåbentlig for rigtig mange år. Om 2 uger har vi ejet huset i 8 år. Det er lidt vildt at tænke på. Om 2 uger kan jeg forhåbentlig fejre årsdagen siddende i min nye stue med den flaske bobler i hånden, som jeg var for småbørns-mor-træt til at drikke i går aftes.

Jeg GLÆDER mig! (…også til at vise resultatet frem på bloggen, selvfølgelig :-P)

Byggeri og aftaler

Skriv et svar