Her vil jeg bygge, her vil jeg bo #1

Byggerod

Vi er ved at bygge hytten om p.t. En proces, der både er ret fed og virkelig ufed på samme tid.
Dengang vi købte huset, erhvervede vi os jo nærmest et slot! Vi boede i min ydmyg studiehybel – 2 voksne mennesker og to katte på lidt under 50 kvm. Og her fik vi det dobbelte! Det dobbelte, mine damer og herrer! 3 værelser, stor stue og en have! Det var jo luksus.

Vi flyttede ind og alt var godt, hvis man fraser vandrør, der sprang på skift og kældervægge, som var malet med skibsmaling for at skjule fugt. Vi blev husejere på den hårde måde. Problemerne blev fikset (DYRT!) Og så gik der hul på stikledningen, og så var der vand i kælderen igen. Heldigvis havde vi fuld forsikring på, og derved blev kælderen første renoveringsprojekt.

Her stod vi så med en fin kælder, som dog ikke er godkendt til beboelse. Men flot er den. Og så en dag var der pludselig to lyserøde streger på graviditetstesten. Ovenud lykke! To blev til tre og da den bette plut var i hjemmet, blev ting som hulmursisolering, gulve uden splinter og et sundere indeklima i form af et varmegenvindingsanlæg enormt vigtige. Pludselig så man ting ved huset, som øjet (eller tanken) aldrig var faldet på. Moderhjernen er en mærkelig størrelse.

Tre blev til fire, og overskuddet røg i bund efter lang tids hospitalsindlæggelse og adskillelse. Ingen.Energi.Til.Noget.Som.Helst! Huset lignede noget, der var løgn. Renovering var en by i Rusland og ukrudtet voksede uhæmmet.

Hjernen er som sagt en mærkelig størrelse, og det er fornemmelsen for fremtiden behov åbenbart også. Det strenge falder gradvist i baggrunden, og troen på verden og hverdagen vokser sig større dag for dag. Det samme gør børnene – altså vokser – og pludselig er 98 kvm. i virkeligeheden ikke ret meget (i lille luksus-Danmark). Hvis det begynder at virke småt nu, hvad gør det så ikke, når de er 13 og 15 år? GISP! Jeg shssss’er og tshhhh’er på dem, hvis én af os trænger til at hvile et øjeblik, fordi soveværelserne ligger så tæt, at man kan høre ALT! De skal kunne lege på deres egne værelser. Noget andet er, at værelserne er så små, at de mere eller mindre annekterer resten af huset, når de har gang i en god og omfangsrig leg, og vi savner plads til kontor og symaskine.

Så er der jo ligesom 2 valg: Flytte eller bygge til. Vi har overvejet begge i lang tid, men da Ældsten fik plads på den skole, vi holder af, lige i nærheden, så var valget klart. Vi bliver sgu! Og på den måde endte jeg nu med at stå med et byggelån og et mindre ragnarok på matriklen. Vi er på vej til 32 ekstra kvadratmeter, et nyt tag og nye døre og vinduer i hele hytten. Ja da, hvorfor begrænse…? Vi er sprunget ud i det og håber, vi lander godt og blødt i seng og sofa i de nye rum. I et hus, der kan blive mine børns barndomshjem. Banken ville i hvert fald blive svært skuffede, hvis vi blev skilt lige nu eller de næste 10 år.

Her vil vi bygge, her vil vi bo, men lige nu er det kaos. Lige nu er det mudder til anklerne. Lige nu er det svært at forestille sig, at de bliver færdige inden nytår. Det minder faktisk lidt om at have helt små børn igen og messe “Det er kun en fase, det går over. Det er kun en fase…”

To be continued…

Byggerod