Kvarterets ravnemor

Jeg er pænt sikker på, at der bliver hvisket i krogene på gaden over os henne i det gule hus. Ikke nok med at vi er til heavy metal, er under 60 år og at håndværkerne larmer og ryster de efterhånden aldrende beboere ud af deres daglige rutiner – så er vi også dem med barnet, der løbet ude i mørket!

Guderne (og faste læsere – same same :-D) skal vide, at mine børn ikke har for vane at sove længe. Faktisk praktiserer de ikke rigtig det med at sove. Jeg er altid vildt fascineret, når andre fortæller om børn, der sover til kl. 7.00. Og endnu mere, at andre kalder det tidligt! Mine børn sover senest til 5.00 og har aldrig gjort det, lige meget hvor mange krumspring, jeg har prøvet. 5.00. Maks!

Derfor er det p.t. ikke uhørt at se en 6-årig iført gummistøvler, jakke og lommelygte traske rundt omkring vores hus. Hun er helt nede med det begyndende efterårsmærke, og spørger hver morgen, om hun må gå ud i haven med lommelygten. Bevares – det kan jo også blive kedeligt kl. 5.56, når hun har været oppe i en time. Det er da klart!

Og her trasker hun så rundt og undersøger verden. Hun er helt med på ikke at forlade haven, men hun er vild med det der mørke-halløj. Hvilket så også indebærer, at hun lystigt tager en morgensnak med vejens aldrende damer, som går tur med deres hunde. Hendes sociale, glade, morgenfriske selv kan slet ikke lade være.

Jeg tænker, at snakken går (alt at dømme efter de øvrige samtaletyper, der ellers foregår på tværs af hækkene om “de andre”). “Har du hørt om hende ravnemoderen i det gule hus, hvis datter render rundt ude i kulden på ukristlige tidspunkter af dagen? Tænk sig, de forældre som bare lukker deres lille pige ud og lader hende rende rundt i mørket alene! Sådan noget gjorde man sandelig ikke i vores tid. Stakkels barn.”

Skulle de snakke, kan de i øvrigt bare blive ved med det. Hun er og bliver morgenfrisk. Og hun er og bliver en fornuftig pige. Så hun får lov, hvis det ikke står ned i lårfede stråler, stormer eller er 10 graders frost. Jeg beundrer hendes nysgerrighed og hendes åbne sind. Hun er befriende meget barn stadigvæk i en tid, hvor mange børn bliver hurtigere voksne. Jeg var en piv-skid, da jeg var 6 år. Ikke på vilkår, om jeg havde lyst til at rende rundt i mørke! No way!

You go, girl! Mamma’s proud! <3

Skriv et svar